1964

Absurd drama: Brøndby er i top 6

Brøndby IF - Randers FC 2-2

Brøndby IF tabte med 1-2 til FC Nordsjælland, men alligevel er Jesper Sørensens tropper en del af Mesterskabsspillet.

Føj for et drama.

Brøndby IF gæstede søndag eftermiddag Right to Dream Park i Grundspillets sidste kamp.

Fem klubber kæmpede om de to sidste pladser i top 6, og Brøndby IF kunne selv afgøre deres skæbne.

En sejr ville sikre top 6, mens et uafgjort formentlig også ville være nok – og så var den lille chance, at de også kunne ende i den bedste halvdel ved et nederlag.

Og det var lige præcis det sidste, der skete, for Brøndby IF tabte med 1-2, men de endte med at klare cuttet.

Silkeborg IF og FC Midtjylland spillede nemlig uafgjort 3-3, efter Niels Lodbergs tropper fik annulleret et mål efter VAR dybt inde i tillægstiden.

Brøndby IF slutter derfor grundspillet på en 6. plads med 30 point.

På Right to Dream Park var det Jesper Sørensen og co., der tog føringen efter 39 minutter, men FC Nordsjælland viste tænder i anden halvleg.

Ernest Nuamah scorede to gange, mens han også brændte et straffespark.

Når alt er gjort op, kan Brøndby IF dog glæde sig over, at de skal spille de sjove kampe efter landsholdspausen.

Relaterede nyheder

Seneste nyt