Nicolai Vallys lægger ikke skjul på, at han drømmer om at skifte til en udenlandsk klub, inden hans kontrakt udløber i sommeren 2026.
Brøndby IF hentede Nicolai Vallys i en rekordhandel i sommeren 2022, da man købte ham fri af kontrakten med Silkeborg IF for over 20 millioner kroner.
Den 26-årige offensivspiller skrev en fire-årig aftale med Brøndby, men planen er ikke, at han fuldfører den kontrakt.
Læs også: Vallys eller Vallis? ‘Jeg ved ikke, om det er skandaløst. Det er mere bare sjovt’
Drømmen hedder nemlig udlandet for Nicolai Vallys, der i denne sæson står noteret for samlet otte mål og seks assists i Superligaen i denne sæson.
– Ja, det kan man godt sige, udtaler Nicolai Valls i et interview med Viaplay, da han bliver forholdt, om det er planen at skifte til udlandet før kontraktudløb i sommeren 2026.
Læs også: Vallys: Tænker ikke, at jeg er for god til Superligaen
Brøndby-profilen forklarer videre:
– Jeg håber, at det bliver før. Jeg er 30 år, når min kontrakt udløber. Det tænker jeg også, at Brøndby synes er sjovest, siger han med henvisning til, at Brøndby vil kunne score en klækkelig transfersum på ham.
Nicolai Vallys har gjort sen karriere i dansk fodbold, og han håber derfor, at han kan få muligheden for at prøve sig af på endnu højere hylde i fremtiden.
– Jeg drømmer om udlandet. Jeg vil gerne ud og prøve mig af, men først skal jeg gøre det godt her, få et mesterskab, og så vil jeg gerne afsted, siger han videre.
Nicolai Vallys har foruden Silkeborg IF en fortid i BK Skjold, Skovshoved og FC Roskilde.
Læs også: Vallys om stille Sydsiden: Vi savner dem rigtig meget
Læs også: ‘Kasper’ Vallys om capo-stand in: Det skal han ikke høre noget dårligt om!