Brøndby IF har skrevet kontrakt med den 17.årige Noah Jakobsen, som dog var meget tæt på at lande i Superliga-klubben, Lyngby BK.
SfB-Oure Fodboldakademi skrev onsdag eftermiddag, at Brøndby IF havde skrevet kontrakt med angriberen, Noah Jakobsen.
Den talentfulde goalgetter, som står noteret for 14 mål i 17 kampe i U17 Divisionen, tilslutter sig Brøndby IF i sommeren 2023.
Kontrakten løber i første omgang i to år.
I de seneste måneder har det ligget i kortene, at Noah Jakobsen stod med det ene ben i den professionelle verden, for flere klubber har sværmet om ham.
Læs også: Medier: Lindstrøm vil væk – Kan forgylde Brøndby IF
Ifølge broendbyforfan.dk’s oplysninger var Superliga-klubben, Lyngby BK, meget tæt på at skrive kontrakt med stortalentet.
Pludselig meldte Brøndby IF dog sin interesse i angriberen, som kom på andre tanker og satte sin signatur på en aftale med de blå/gule.
Det hører ikke til sjældenhederne, at der er kamp om de store danske talenter, og det er ikke mere end tre uger siden, at Brøndby IF måtte strække våben.
Klubben var interesserede i at hente FC Roskildes kun 15-årige Oskar Fenger, men han valgte i stedet at tage til FC København.
Noah Jakobsen kommer i første omgang til at blive en del af Masterclass, hvor han skal spille for Brøndby IF’s U/19-hold.
Relaterede nyheder
Seneste nyt
Jesper Dall

Vidste du, at...
... broendbyforfan.dk har en transfersektion, hvor du kan se alle transfernyhederne samlet ét sted?