1964

Afsløring: Tyske klubber sværmer om Mads Hermansen

broendby-if-2048x1366

Mads Hermansens navn står højt i flere tyske Bundesliga-klubber, erfarer broendbyforfan.dk. Carsten V. Jensen har dog ikke travlt med at sælge sin 22-årige guldfugl.

For et år siden lavede Carsten V. Jensen et stort salg til Bundesligaen, da han imod en betaling på 55 millioner kroner sendte Jesper Lindstrøm til Eintracht Frankfurt.

Offensivspilleren har været så stor en profil i den tyske klub, at Brøndby IF har udsigt til at score langt mere på Masterclass-talentet, hvilket du kan læse om her.

Snart skifter endnu en Brøndby-spiller måske til den tyske Bundesliga, for broendbyforfan.dk erfarer, at op mod en håndfuld klubber fra den bedste tyske række har Mads Hermansen højt på blokken.

Den 22-årige keeper har taget enorme skridt, siden han for lidt over et år siden blev forfremmet til førstekeeper i forbindelse med Marvin Schwäbes skifte til FC Köln.

Masterclass-talentet leverede fra start, og han blev nærmere end opgradering end en erstatning for den tyske keeper.

Derfor er Mads Hermansen blevet scoutet vidt og bredt i de seneste mange måneder, og der har været rapporteret om et skifte til engelske Bournemouth, men sådan ender det næppe. 

Pilen peger i øjeblikket mod Tyskland, hvor interessen er meget varm.

Læs også: Mulig kæmpestraf: Brøndby kan risikere at miste udebanefans resten af sæsonen

Men Brøndby IF’s fodbolddirektør Carsten V. Jensen har ikke travlt med at sælge den unge keeper.

I marts sikrede Brøndby IF sig nemlig en vigtig underskrift, da Mads Hermansen satte sin signatur på en aftale frem til 2025 på den københavnske Vestegn.

Carsten V. Jensen håber derfor på at kunne holde på Mads Hermansen minimum frem til sommeren 2023, hvor man stadig vil stå med gode kort på hånden i forhold til at lave et stort salg.

Succes med keepersalg til Bundesligaen

Brøndby IF har et godt navn i Bundesligaen. Især når det kommer til salg af målmænd, for de blå/gule har igennem de seneste år sendt keepere til den tyske liga med stor succes.

I 2015 solgte Brøndby IF den finske keeper, Lukas Hradecky, til Eintracht Frankfurt for omkring 15 millioner kroner. Tre år senere solgte tyskerne ham videre til Bayer Leverkusen – og så gik de atter på rov på den københavnske Vestegn.

I 2018 hentede Eintracht Frankfurt nemlig Frederik Rønnow i Brøndby IF for lidt over 20 millioner kroner, men da de samtidig hentede Kevin Trapp i Paris SG, tabte danskeren den målmandskamp.

Derfor blev han udlejet til Schalke 04 og senere solgt til Union Berlin, hvor han i dag er fast mand.

SE DRØMMEMÅLET: Lindstrøm sender folk på røven – og snyder Rønnow

Om Eintracht Frankfurt laver et Brøndby-hattrick, må tiden vise, men Mads Hermansen er et respekteret navn i Bundesligaen, hvor en bred vifte af klubber er imponeret over den udvikling, den 22-årige målmand har gennemgået.

Redaktionen anbefaler…
1. Efter snak om salg: Alpha har fået løfte fra Jan Bech Andersen
2. Mulig kæmpestraf: Brøndby kan risikere at miste udebanefans resten af sæsonen
3. Se drømmemålet: Lindstrøm sender folk på røven – og snyder Rønnow
4. Frankfurt kræver mindst 225 mio. kr. for Lindstrøm
5. Brutalt: Brøndby-fan fik kraniebrud og brækkede armen på Sydsiden efter uenighed om Vallys-behandling