1964

AGF deler ny vinkel af Links-spytklat: ‘Jeg kunne aldrig finde på at gøre sådan noget’

Gift Links afviser fuldstændig, at han skulle have spyttet efter Brøndby IF’s Mathias Kvistgaarden. AGF har delt en video, der umiddelbart taler til sydafrikanerens fordel.

Gift Links kom i fokus søndag aften, da han mod slutningen af søndagens kamp mellem AGF og Brøndby IF sendte en spytklat i retning af en liggende Mathias Kvistgaarden.

TV-vinkler viste tydeligt, at spytklatten havde kurs mod den unge Brøndby-angriber, men AGF meldte hurtigt ud, at Gift Links afviste alle anklager om, at han skulle have snottet efter Brøndby IF’eren.

Nu kommer sydafrikaneren selv til orde. Det sker i et interview på AGF’s Youtube-kanal, hvor AGF-spilleren bedyrer sin uskyld med følgende ord:

– På billederne ligner det, at jeg spytter efter en spiller, hvilket ikke er sandt. Jeg forsøgte at spytte væk, og man kan endda se, at jeg drejer hovedet til venstre – hvis man ser det fra andre vinkler, siger han og tilføjer:

– Jeg var virkelig skuffet, da jeg hørte, at jeg blev beskyldt for at spytte på en spiller, for jeg kunne aldrig finde på at gøre sådan noget.

I sekvensen ser man Gift Links gå målrettet hen mod Mathias Kvistgaarden, som han netop havde nedlagt. Ifølge AGF’eren ville han hjælpe den unge Brøndby-angriber op.

– Hvorfor skulle jeg spytte på en spiller, og derefter prøve at hjælpe ham op? Jeg er skuffet, fordi linjedommeren var lige foran mig, og han ville kunne se det, hvis jeg spyttede på ham (Kvistgaarden red), siger han videre.

AGF har delt nye vinkler af hændelsen, som du kan se i nedenstående video efter ca. 33 sekunder. I videoen kan du også høre hele interviewet med Gift Links.

Redaktionen anbefaler…
1. 
Medie: Brøndby har Randers-profil på blokken
2. Medie: Frankfurt kræver 300 millioner kroner for Lindstrøm – Arsenal spøger stadig
3. Avis: Brøndby fyrer Masterclass-chef
4. Efter blodigt overfald i Hytten: ‘Det kom ud af det blå’
5. Alpha på stadion efter derby: Bevar Brøndby IF!