1964

Alpha om opkøb: Her er vores forslag til Jan Bech Andersen

Brøndby IF - Ob 2-0

Alpha har været i dialog med Jan Bech Andersen i forbindelse med det mulige opkøb. Brøndby-fangrupperingen fortæller, at de har fremsendt et konkret forslag til Brøndby-ejeren.

Jan Bech Andersen har i de seneste år ledt efter en med-investor, som kan hjælpe med at løfte økonomien og tage Brøndby IF til det næste niveau i dansk fodbold.

Ifølge Ekstra Bladet er linjen varm til den amerikanske ejer, David Blitzer, der også har aktier i blandt andre Crystal Palace, FC Augsburg, AD Alcorón og ADO Den Haag.

Det er noget, der skriger til himlen ifølge Brøndbys fans, hvor især fangrupperingen Alpha er gået forrest med deres modstand til det muligt forestående salg til David Blitzer.

Alpha har offentligt taget afstand til det mulige, nye ejerskab, hvilket du kan læse mere om her.

Derudover har de også har været i dialog med den nuværende storaktionær, Jan Bech Andersen, med konkrete forslag i forbindelse med salgsprocessen.

De tanker og løsningsforslag løfter Alpha-medlemmerne, Nicklas Lagerstof og Nick Sørensen, op for i en Mediano-special, der er udkommet torsdag morgen.

– Der er nogle eksempler i Europa, hvor en fanafdeling vil kunne have en GoldenShare. I Brøndby IF’s tilfælde kan det betyde, at det står indskrevet, at Brøndby altid skal spille i gult og blåt, og at det altid skal hedde Brøndby Stadion, siger Nick Sørensen i udsendelsen.

Kort efter oplister han to løsningsforslag, som Alpha har præsenteret for Jan Bech Andersen.

– Vi har foreslået, at en ejer af Brøndby IF ikke må være helt eller delvist ejer af en anden klub, mens vores 2. forslag lød på, at hvis ejeren var ejer af andre klubber, måtte der ikke ske interne Brøndby-handler imellem dem.

Alpha vil på den måde sikre, at Brøndby IF’s værdier så vidt muligt bibeholdes, og de føler ikke, at det er nogle urimelige krav, de sætter til en kommende ejer.

– Hvis en ejer vil have Brøndby IF som 1. prioritet, så vil sådan nogle punkter i en GoldenShare også være naturlige, fordi det også vil være ejerens mål for klubben. Det er ting, vi arbejder på – og vi vil fortsætte med at arbejde på.

Et nyligt skrækeksempel på, at en flerklubsejer laver ødelæggende handler internt, kan ses i Vestjylland, hvor Esbjerg fB’s amerikanske ejere har sendt over en håndfuld Barnsley-spillere til Danmark på lejeaftaler for at udvikle dem, mens man har sendt vestjydernes egne talenter til andre klubber.

Læs også: Anklaget for brutalt overfald: Alpha tager stærkt afstand

Nicklas Lagerstof, som også er meget fremtræden i Alpha, og som ofte ses med mikrofonen på Brøndby Stadion, er generelt meget stor modstander af flerklubsejere.

– Blitzer og hans konsortium repræsenterer noget af det mest ulækre med flerklubsejerskab og handel internt mellem klubber, som udvasker kulturen og klubværdier. Vi ser det som total ødelæggende for den sport, vi alle elsker, siger han om flerklubsejerskab og det mulige salg til David Blitzer.

Du kan høre hele Medianos udsendelse om Alpha HER.

Redaktionen anbefaler:
1. David Blitzers opkøb af Brøndby IF trækker ud
2. Ny FCK’er: God chance for, at jeg var endt i Brøndby
3. Kvistgaarden splittet om Maxsø-fremtid
4. AGF straffer talent efter racisme mod Brøndby-spiller
5. Albrechtsen: Sydsiden over Sektion 12