1964

Arsenal i kontakt med Lindstrøm: Koster 144 millioner kroner

Arsenal overvejer at købe den tidligere Brøndby-spiller, Jesper Lindstrøm, fri af kontrakten med Eintracht Frankfurt. Der bliver rapporteret om et beløb i omegnen af 144 millioner kroner.

Jesper Lindstrøm forlod Brøndby IF i sommeren 2021, da han landede en aftale med Eintracht Frankfurt, som betalte i omegnen af 53 millioner kroner for offensivspilleren, der kom med et dansk mesterskab i bagagen.

Den unge dansker har været en stor gevinst for Eintracht Frankfurt, der til januar kan score kassen kassen på ham, for ifølge den store tyske avis, Bild, overvejer Arsenal at afgive et bud på ham i det forestående transfervindue.

Mikel Arteta og The Gunners har ifølge avisens oplysninger allerede været i kontakt med Jesper Lindstrøms bagland, mens de også skulle have sendt en føler ud til Eintracht Frankfurt og gjort det klart, at de vil købe den tidligere Brøndby-stjerne.

Bild erfarer videre, at Eintracht Frankfurt formentlig kommer til at kræve et beløb i omegnen af 144 millioner kroner, hvilket vil betyde, at de næsten tredobler den investering, de lavede i ham i sidste sæson.

Jesper Lindstrøm vil kunne forgylde Brøndby IF, hvis han fuldfører et så stort skifte, da klubben har en gunstig videresalgsklausul, hvilket du kan læse mere om ved at klikke her.

Redaktionen anbefaler…
1. Blakket ry i Danmark: Blitzer og Blackstones skyggeside
2. Skandaløst: AGF’er kalder Brøndby-talentet Malek for abe
3. Makienok afslører: Snakkede med Brøndby IF
4. Medie: Syv storklubber lurer på Jesper Lindstrøm
5. Brøndby skærmer Vallys fra pressen