1964

Avis: Brøndby klar med 20 millioner kroner for Vallys

Brøndby IF - Agf 1-0

Dette er en rygtehistorie

Brøndby IF er angiveligt klar med over 20 millioner kroner for Silkeborgs Nicolai Vallys, men offensivspilleren vil hellere til FC København.

Brøndby IF vil gerne forstærke offensiven, og tidligere i dag kunne du på broendbyforfan.dk læse, at klubben havde forhørt sig hos Silkeborgs, Nicolai Vallys.

Nu afslører B.T., at Brøndby henvendte sig til Silkeborg med ‘en intention om et køb til en historisk værdi på over 20 millioner kroner for Silkeborg-stjernen’. 

Mediet erfarer dog, at en transfer til Vestegnen i øjeblikket ser meget svær ud.

Nicolai Vallys, som er opvokset på Østerbro, har nemlig et brændende ønske om at skifte til FC København, og derfor håber han på, at de forhøjer deres bud. 

Løverne har ifølge flere medier budt i omegnen af det samme, men Silkeborg IF håber på at kunne få omkring 30 millioner kroner for ham.