1964

Avis: Mange talenter på affyringsrampen i Brøndby IF

Brøndby IF - Ob 2-0

Dette er en rygtehistorie

Der forventes heftig aktivitet på transfervinduets sidste dag i Brøndby IF, hvor flere af klubbens unge spillere kan blive lejet ud. Yousef Salech sættes i forbindelse med et lån til Hvidovre.

Der er under 15 timer til transfervinduets lukning i Danmark, og der bliver travlt ved svingdøren i Brøndby IF, hvor der forventes både til- og afgange.

Ekstra Bladet skriver, at der kan komme både salg og udlejninger på Vestegnen, hvor især det sidste er meget aktuelt for flere af de unge spillere, som vil få længere vej til spilletid i efteråret.

Avisen mener at vide, at det er sandsynligt, at unge Yousef Salech ryger til naboerne fra Hvidovre på en lejeaftale, efter man tirsdag aften offentliggjorde købet af den norske angriber, Ohi Omoijuanfo.

Derudover melder Ekstra Bladet også, at Peter Bjur, Christian Friedrich, Bertram Kvist og Marinus Larsen kan finde nye græsgange på deadline day, fordi vejen til spilletiden er meget lang.

De tre sidstnævnte blev rykket op i førsteholdstruppen forud for denne sæson sammen med 16-årige Oscar Swartau, som dog har fået rigeligt med spilletid og derfor har en stor rolle at spille i den videre del af sæsonen.

Marinus Larsen og Christian Friedrich har ikke fået noget spilletid, mens Bertram Kvist har fået 11 minutters spilletid i sin debutkamp mod FC Nordsjælland. Peter Bjur har gjort flere korte indhop, men han har også en del flere år på bagen i forhold til de tre ovenstående og har derfor brug for mere kontinuerlig spilletid på seniorplan.

TRANSFER-DRAMA – LÆS DE MEST POPULÆRE HISTORIER PÅ DEADLINE DAY HER!
1. Mulig deadlineday-bombe på Vestegnen
2. Officielt: Ohi skifter til Brøndby IF
3. Vallys vil blive lønkonge i Brøndby IF
4. SE BILLEDET: Ohi i Brøndbys trøje med nummer 9
5. Dal Hende-transfer kan sende back til Brøndby IF