Brøndby har accepteret, at Stuttgart får en tilbagekøbsklausul på Christopher Olivier. Klausulen er tårnhøj.
Christopher Olivier er tæt på at skifte Stuttgart ud med Brøndby.
TV2 Sport skrev om den forestående handel fredag, mens Tipsbladet lørdag morgen beretter, at de blågule er et mulehår fra at præsentere den østrigske back.
Læs også: Brøndby-skifte tæt på: Stuttgart ventes at få høj tilbagekøbsklausul
Stuttgart, som sælger højrebacken til Brøndby, har været insisterende på at få en tilbagekøbsklausul på U21-landsholdsspilleren, og det er de lykkes med.
Men klausulen er tårnhøj, erfarer Tipsbladet.
Ifølge mediets oplysninger ligger tilbagekøbsklausulen på mellem 7-7,5 millioner euro – altså i lejdet 52-56 millioner danske kroner.
Det har angiveligt været tilbagekøbsklausulen, der har fået forhandlingerne til at trække i langdrag, men nu er klubberne landet på en pris, de er tilfredse med.
Christopher Olivier får en kontrakt frem til sommeren 2030 i Brøndby.
Prisen, som Brøndby betaler nu, er angiveligt på 7,5 millioner kroner, så hvis Stuttgart i fremtiden bringer ham retur for over 50 millioner kroner, vil de blågule have mangedoblet deres investering.
Han ventes på plads i de kommende dage.














