1964

Brøndby-bosser taler varmt om Nicklas Helenius

Carsten V. Jensen, fodbolddirektør [P7892](Brøndby IF), Niels Frederiksen, cheftræner [P7881](Brøndby IF)

Brøndbys cheftræner Niels Frederiksen er vild med Silkeborg-topscoreren Nicklas Helenius, mens fodbolddirektør Carsten V. Jensen også havde rosende ord til overs for den lange angriber. Han vil dog ikke afsløre, hvorvidt han kunne være et emne på den københavnske Vestegn.

Brøndby IF er på jagt efter en ny angriber, og man var tidligere på ugen tæt på at kunne præsentere en ny angriber i form af 31-årige Sebastian Andersson, som havde fået grønt lys til at forlade FC Köln for et beskedent beløb, da de ønskede at komme af med ham for at spare hans enorme løn.

Skiftet kollapsede dog, da Brøndby IF ikke kunne nå til enighed med angriberen om de personlige vilkår i kontrakten, og derfor er klubben stadig på jagt efter en ny angriber, som gerne må have samme statur som den 190 centimeter lange Sebastian Andersson.

I Silkeborg IF render Superliga-topscorer Nicklas Helenius rundt, og med sine 195 centimeter ville han passe perfekt på den angribertype, som Brøndby IF er på udkig efter. Carsten V. Jensen blev også bedt om at forholde sig til Superligaens varmeste angriber, da han gæstede TV3+’ studie forud for søndagens derby.

– Han har fået sin anden ungdom, og han har været igennem en helt fantastisk periode med Silkeborg, så hatten af for det, sagde Brøndbys fodbolddirektør, inden han blev spurgt, hvorvidt han er aktuel for de blå/gule.

– Det behøver jeg ikke stå her og kommentere på. Men han er en rigtig fin angriber, der laver mange mål.

Niels Frederiksen talte også meget varmt om Nicklas Helenius efter søndagens dyst mellem Silkeborg IF og Brøndby IF, hvor Brøndby-cheftræneren mente, at angriberen i den kamp ville have scoret otte mål, hvis han var iført en gul trøje. Læs alle de rosende ord fra Niels Frederiksen her.