1964

Brøndby får snart VM-millioner udbetalt

Carsten V. Jensen, fodbolddirektør [P7892](Brøndby IF), Jan Bech Andersen, bestyrelsesformand [P3164](Brøndby IF)

Brøndby får snart udbetalt lige over 2,5 millioner kroner, som de får for kompensation for at Daniel Wass og Anis Slimane var med til VM-slutrunden.

Brøndby havde i vinter Daniel Wass og Anis Slimane repræsenteret ved VM-slutrunden i Qatar, og det bliver klubben nu belønnet for.

Læs også: Medie afslører: Brøndby har allerede fået over 100 millioner kroner for Jesper Lindstrøm

TV3 Sport skriver, at Brøndby snart får udbetalt de millioner, de har til gode i den såkaldte Club Benefits Programme.

Club Benefits Programme blev introduceret af FIFA op til VM-slutrunden i Sydafrika i 2010, så klubber, der afgav spillere til slutrunder, ville blive kompenseret for det.

Brøndby får ifølge TV3 Sports oplysninger den lavest mulige kompensation, da både Daniel Wass og Anis Slimane røg ud i gruppespillet.

Læs også: Brøndby havde 15-årigt dansk stortalent i kikkerten

Der bliver udbetalt i alt 2.520.000 kroner for de to Brøndby-spilleres deltagelse i Qatar.

Daniel Wass og Danmark endte på sidstepladsen i gruppe D, efter de blot samlede ét point sammen på tre kampe.

For Anis Slimane og Tunesien var der flere positive takter i samme gruppe, men det endte med et tidligt exit via en tredjeplads med fire point.

Seneste nyt