1964

Brøndby-fans sender to stewards på hospitalet

Brøndby IF - Agf 1-0

Vestegns Politi har udsendt en pressemeddelelse, hvor de fortæller, at to stewards er blevet sendt på hospitalet efter torsdagens Conference League-kamp på Brøndby Stadion. Ellers forløb aftenen stille, fortæller Politiet.

Brøndby IF hentede torsdag aften en sejr på 1-0 over FC Basel i Conference League-kvalifikationen takket være en scoring fra angriberen Marko Divkovic.

Modsat den seneste Conference League-kamp mod Pogoń Szczecin blev der ikke umiddelbart rapporteret nogle store uroligheder på tilskuerepladserne, men der var ballade, oplyser Københavns Vestegns Politi.

I en pressemeddelelse skriver Politiet, at en gruppe Brøndby-fans angiveligt stormede Brøndby Stadion før kickoff. Episoden fandt sted ved en indgang omkring Sydsiden omkring kl. 19.12.

– Før kampen led tre stewards fra stadion overlast, så to måtte på skadestuen, fordi en gruppering med hjemmebanefans angiveligt lavede stormløb – det vil sige trængte ind med magt – via den indgang, hvor stewarderne arbejdede, en af dem som frivillig, skriver Politiet i pressemeddelelsen.

Selvom der var en alvorlig episode. hævder politiet, at det ellers forløb fredeligt torsdag aften. Det vil vicepolitiinspektør Kim Erik Hansen gerne takke de mere end 14.000 tilskuere for.

– Vi har ikke haft konfrontationer eller uroligheder, og det vil jeg gerne kvittere for til de over 14.000 tilskuere, som kom til kampen, udtaler vicepolitiinspektør Kim Erik Hansen fra Københavns Vestegns Politi.

Der er returkamp i Schweiz næste torsdag.