1964

Brøndby-fans viser utilfredshed med ejerskifte til Serie 2-kamp

sydsiden

En gruppe Brøndby-fans var lørdag at finde på lægterne til Serie 2-kampen mellem Havdrup og Brøndby. Her blev det gjort klart, at man er imod ejerskiftet i klubben.

Brøndby IF blev fredag opkøbt af Global Football Holdings, som skyder over 200 millioner kroner ind i klubben.

Det var ikke en nyhed, som blev taget godt imod hos flere fans, og ude foran Brøndby Stadion kunne man kort efter offentliggørelsen af salget se et banner med teksten: Dette er den mørkeste dag i Brøndbys historie.

Nu har en gruppe Brøndby-fans igen vist sin utilfredshed med salget, da de til en Serie 2-kamp mellem Havdrup og Brøndby havde et banner med teksten Imod moderne fodbold, mens Brøndby-flag blafrede i efterårssolen.

Se det her.

Kort efter nyheden om, at Brøndby IF var kommet på udenlandske hænder lagde Alpha et statement på deres hjemmeside, hvor de indstillede al tribuneaktivitet.

– På baggrund af det kommende skifte i ejerkredsen bag Brøndby IF indstiller Alpha fra dags dato alle tribuneaktiviteter, lød de i et skriv på deres hjemmeside.

Om det er Alpha, der var til stede til Serie 2-kampen er svært at konkludere ud fra ovenstående billede, men de har igennem de seneste mange måneder ytret sig særdeles negativt omkring kursskiftet i klubben.

Læs mere om opkøbet af Brøndby IF her…
1. 
Alpha efter boykot: Er til stede på Brøndby Stadion og klar til at protestere
2. Global Football Holdings ejer 50,1 procent af Brøndby IF
3. Blitzer blandt kanonerne: Her er hans danske skyggeside
4. Palmå efter Brøndby-salg: Jan Bech har lavet aftalen med hjertet og hjernen
5. Mærkværdigt: Vil ikke afsløre navnene