1964

Brøndby forsøgte at lande dyr nordmand

Ob - Brøndby IF 1-1

Transfergossip

Brøndby forsøgte at lægge billet ind på den norske midtbanespiller Hugo Vetlesen, men Carsten V. Jensen måtte trække følehornene til sig, da han blev præsenteret for økonomien i aftalen.

Brøndby ønsker at hente spillere, der kan gå direkte ind i startopstillingen, og klubben har hentet én mærkbar forstærkning i den norske offensivspiller, Håkon Evjen.

Den 22-årige tekniker blev hentet for omkring 12-14 millioner kroner, og B.T. afslører nu i podcasten ‘Transfervinduet’, at Carsten V. Jensen også forsøgte at hente en anden nordmand.

Ifølge mediets oplysninger forhørte Brøndby-bossen sig hos Bodø/Glimt i håbet om at lokke dem til at sælge midtbanemanden Hugo Vetlesen til de blå/gule.

Dialogen nåede dog aldrig at blive rigtig interessant, for Brøndby måtte trække sig fra kampen om den 22-årige Hugo Vetlesen, da handlen ville blive for dyr for dem.

Der er også en hård kamp om midtbanespillerens gunst, for transferjournalisten Fabrizio Romano skrev tirsdag, at VfB Stuttgart er interesseret i at signe Bodø/Glimt-profilen.

Carsten V. Jensen udtalte tirsdag, at Brøndby ventes at hente et par spillere mod transfervinduets slutning, men det bliver ikke den talentfulde Hugo Vetlesen, som skal ud fra Skandinavien.

Nordmanden har kontraktudløb i Bodø/Glimt om et år.