1964

Journalist: Brøndby hæver transferbudgettet

Carsten V. Jensen, fodbolddirektør [P7892](Brøndby IF)

Det er ikke for sjov, når Carsten V. Jensen proklamerer, at Brøndby vil hente nye spillere. Transferbudgettet bliver hævet betydeligt, melder transferjournalist Søren Sorgenfri.

Brøndbys fodbolddirektør Carsten V. Jensen har i den seneste uges tid ved flere lejligheder udtalt, at man kommer til at gå ind i sommerens transfervindue med store armbevægelser.

Læs også: Journalist: Uvis fremtid for Frederik Winther

Planen er at tilføje 3-4 nye navne til holdkortet, lyder det fra Brøndby-bossen.

Gerne nogle, der kan gå ind i startopstillingen og forstærke holdet.

Det er ikke tom luft, skriver Søren Sorgenfri i sin Transfer Talk hos Nordicbet.

Ifølge transferjournalisten skal man forvente, at der kommer mellem fire til seks indkøb alt efter, hvor mange spillere der sælges.

Søren Sorgenfri tilføjer videre i sin Transfer Talk, at Brøndby hæver transferbudgettet betragteligt.

Læs også: Afslører lønningerne: Tidligere Brøndby-spillere tjener kassen i Major Soccer League

Der vil blive skruet markant op for blusset over de kommende to transfervinduer, hvor Brøndby vil lukke det økonomiske hul til FC Midtjylland.

Det står klart, at Brøndby ikke kommer i europæisk fodbold i den kommende sæson, men det får ikke klubben til at ryste på hånden.

Transferplanen er lagt, og det betyder, at Brøndby kan hente de bedste spillere i Skandinavien, mens man også vil rekruttere i øvrige dele af verden.

B.T. afslørede blandt andet for nyligt, at Brøndby har kig på to udlandsdanskere, hvilket du kan læse mere om her.

Læs også: Tegnedrengen er åbnet: Brøndby er klar til at slå transferrekord til sommer

Relaterede nyheder

Seneste nyt