Brøndby arbejder aktivt på at tilføje en ny keeper til truppen denne sommer.
Patrick Pentz’ fremtid blæser i vinden.
Brøndbys førstekeeper er i den grad i spil til et skifte denne sommer, og selvom intet er på plads, forbereder Brøndby sig på et liv uden østrigeren.
Læs også: Bold: Pentz rykker tættere på exit-døren i Brøndby
Klubbens rekrutteringschef Thomas Berntsen afslører i et interview med NRK, at det er sandsynligt, at Patrick Pentz skifter denne sommer.
Derfor har man haft sigtekornet indstillet mod Ørjan Nyland, som er transferfri.
Angiveligt skulle Brøndby have haft ført en positiv dialog med den 35-årige nordmand, men sommerens VM-slutrunde har gjort det tæt på umuligt at bringe ham til Vestegnen.
– Vi havde en del dialog med hans bagland, og det var en meget behagelig dialog. Men jeg tror, det bliver ret svært at få ham til Brøndby nu.
Ørjan Nyland var en nøglespiller for Norge ved VM, hvor han i 1/8-finalen mod Brasilien spillede på et så højt niveau, at flere klubber nu byder sig til.
Derfor hedder hylden næppe Superligaen, spår Brøndbys norske rekrutteringschef.
– Han kan sikkert vælge og vrage fra næsten den øverste hylde. Jeg gætter faktisk på, at det kunne være Premier League, han ender i.
Ørjan Nyland er fri på markedet efter hans kontraktudløb i Sevilla i juni.
Læs også: Patrick Pentz på rampen i Brøndby












