Brøndby kan stå som den store vinder, hvis Genk om et års tid aktiverer købsoptionen på Benjamin Tahirovic.
Der har været snakket om en undervældende transfer af Benjamin Tahirovic, der for nyligt gennemførte et lån med en købsoption til den belgiske klub, Genk.
Men det er måske ikke så ringe endda.
Læs også: Medie: Celtic bød på Tahirovic – Men fik nej
Tipsbladet bringer onsdag nogle opsigtsvækkende oplysninger.
Siden Benjamin Tahirovic kom til Brøndby i januar 2025, har det forlydt, at de blågule betalte 3 millioner euro – 22,5 millioner kroner – for den bosniske landsholdsspiller, da man købte ham fri af kontrakten med Ajax.
Det stemmer dog ikke overens med virkeligheden, erfarer det danske medie nu.
Ifølge deres oplysninger betalte Brøndby blot 1,25 millioner euro for ham – altså beskedne 9,5 millioner kroner.
Kan tjene 20 mio. kr. på Tahirovic
Derfor kan Brøndby score kassen på midtbanespilleren.
Genks købsoption lyder på 28 millioner kroner, mens de ifølge belgiske medier betaler 2-3 millioner kroner for at leje ham for hele sæsonen.
Dermed vil Brøndby kunne tjene på den gode side af 20 millioner kroner, hvis han skifter permanent til Jupiler Pro-klubben.
Benjamin Tahirovic, der står noteret for 46 Brøndby-kampe, har kontraktudløb i sommeren 2028.
Læs også: Medie: Tahirovic-skifte på plads














