1964

Brøndby-keeper revser defensiven efter klart nederlag

Brøndby IF - Silkeborg IF 2-1

Brøndbys keeper Mads Hermansen var langt fra tilfreds med defensiven i søndagens nederlag til FC Nordsjælland.

Der var lagt op til en lækkerbisken søndag eftermiddag på Brøndby Stadion, da de blå/gule tog imod FC Nordsjælland.

Begge klubber sprudlede i første runde med flot, offensivt spil, og der var derfor store forventninger til kampen, som dog aldrig nåede det håbede højdepunkt.

Læs også: Verbale lussinger: ‘Det var ikke trøjen værdigt’

I en rodet affære sikrede FC Nordsjælland sig alle tre point, og Brøndbys keeper Mads Hermansen var ikke tilfreds med det defensive arbejde.

– Det er langt under det niveau, vi skal præstere. Vi er ikke skarpe nok til at forsvare, og vi skal være bedre til at løse de taktiske opgaver, sagde den unge keeper til Discovery+ efter opgøret.

Læs også: Journalist: Wass og Brøndby IF har forhandlet personlige detaljer på plads

I interviewet fokuserede Mads Hermansen nærmest udelukkende på det defensive, selvom offensiven også havde store mangler.

– Når vi ikke er kyniske nok i vores forsvarsspil, så taber vi. Vi skal kigge os selv i spejlet, for det er ikke godt nok.

Læs også: Tidligere Superliga-profil flirter med Brøndby IF

Brøndbys angriber Mathias Kvistgaarden var også meget slukøret, da han troppede op til Discovery+’s mikrofon.

– Kort sagt er det ikke godt nok. Vi manglede intensitet, og de spillede for nemt igennem vores pres. Det er ikke sjovt, fortalte han kort om opgøret.

Brøndby IF har tre point efter to kampe i Superligaen, mens FC Nordsjælland topper ligaen med to sejre efter to kampe.

Læs også: Hjulsager om BIF-retur: Svært med den nuværende strategi