1964

Brøndby-profiler bliver snart tilgængelig på fri transfer

broendby-if-2048x1366

Andreas Maxsø, Simon Hedlund og Sigurd Rosted er bare nogle af de spillere, der ved nytår kan skrive under på en kontrakt i en anden klub – helt uden transferomkostninger.

Julefreden har næppe indfundet sig hos Brøndbys fodbolddirektør Carsten V. Jensen – og det kommer den formentlig heller ikke til.

Der er travlhed på ledelsesgangene på den københavnske Vestegn, hvor den altoverskyggende opgave er at finde den rette mand til at sætte sig i den varme cheftrænerstol i Brøndby.

Der er dog også nogle sekundære opgaver af meget høj prioritet, for store dele af Brøndbys spillertrup står foran kontraktudløb i sommeren 2023.

Det drejer sig blandt andet om anfører Andreas Maxsø samt Simon Hedlund og Sigurd Rosted, der har været en stor del af klubbens grundstamme i de seneste år.

Derudover har reservekeeperne Thomas Mikkelsen og Lucas Ziegler også udløb efter sæsonen, mens det samme gør sig gældende for Peter Bjur, Jens Martin Gammelby Marinus Larsen og Kevin Mensah.

Ved årsskiftet vil spillerne have et halvt år tilbage af deres kontrakter i Brøndby, og derfor er de i deres gode ret til at skrive forhåndsaftaler allerede ved nytår.

Det betyder, at de vil kunne skifte gratis i sommeren 2023, når deres kontrakter udløber. Noget som Sigurd Rosted formentlig gør, hvilket du kan læse mere om her.

Simon Hedlund fortalte i november, at han endnu ikke har hørt fra Brøndby i forhold til en ny aftale, mens Andreas Maxsø vil se hvilke muligheder, der er i det store udland, inden han træffer sin beslutning om fremtiden.