Sheffield United overvejer at hente Brøndbys Anis Slimane, hvis pris er blevet hævet betydeligt de seneste dage.
Anis Slimane har fået grønt lys til at forlade Brøndby, efter den tunesiske landsholdsspiller har afvist at forlænge sin aftale.
Den nuværende kontrakt har udløb efter næste sæson, og derfor skal Carsten V. Jensen sælge denne sommer, hvis han vil være sikker på en transfersum.
Ifølge tunesiske medier har flere franske- og tyrkiske klubber vist interesse over de seneste dage, og Brøndby har da også hængt et prisskilt om halsen på ham.
Det lyder på 15 millioner kroner. Eller snarere lød.
Læs også: Skotsk fodboldfan besøgte Brøndby Stadion: Tager gerne Kvistgaarden med retur til Glasgow
Brøndby har nemlig set en spændende bejler melde sin ankomst i jagten på Anis Slimanes underskrift.
Premier League-oprykkerne fra Sheffield United skulle ifølge både tunesiske- og engelske medier være klar til at hente Brøndby-reserven.
Læs mere her: Medie: Sheffield United kontakter Slimanes bagland
Det har tilsyneladende fået Brøndby til at hæve prisen betragteligt på midtbanespilleren.
I hvert fald erfarer mediet The Sheffield Star, at Brøndby forlanger fire millioner pund – svarende til lige knap 35 millioner kroner.
Det er en pris, som er lige i den høje ende for Brøndby-spilleren, men den stigende interesse giver Carsten V. Jensen gode kort på hånden i forhold til at forhandle en god pris hjem.
The Sheffield Star hævder videre, at Sheffield United har taget kontakt til Anis Slimanes bagland, hvilket også det tunesiske medie, Ettachkila, har erfaret.
Avisen tilføjer ydermere, at Sheffield United har et transferbudget på 173 millioner kroner denne sommer, hvorfor de nemt vil kunne imødekomme Brøndbys prissætning.
Anis Slimane er 22 år, og han tiltrækker sig også interesse fra Toulouse, Le Havre, Lorient og Galatasaray.
Læs også: Spottet ude foran Brøndby Shoppen: Her er Brøndbys nye hjemmebanetrøje
Relaterede nyheder

CV: Kun vi ville betale prisen for Vallys – Vil holde på ham resten af karrieren

Brøndby havde legendesøn i kikkerten: Nåede ikke særlig langt i forhandlingerne

Alves gav FC Nordsjælland lang næse efter to timers møde: Ville til Brøndby IF

FCK forsøgte at gafle Brøndbys 15-årige stjerneskud: Tilbød en langt mere attraktiv lønpakke
Seneste nyt
