1964

Brøndby: Slimane og Greve har undskyldt overfor hinanden

Brøndby bekræfter batalje på træningsbanen tirsdag, men nedtoner episoden kraftigt.
broendby-if-2048x1366

Anis Slimane og Mathias Greve har undskyldt overfor hinanden efter bataljen til tirsdagens træning. Vi er videre i teksten, siger Brøndbys kommunikationschef, Christian Schultz.

Et større drama udspillede sig tirsdag eftermiddag i Brøndby, hvor Anis Slimane sendte en grov glidende tackling på Mathias Greve.

Mathias Greve var alt andet end imponeret over tacklingen fra sin direkte konkurrent på midtbanen, og derfor udviklede der sig lidt håndgemæng og verbale stridigheder.

Efter opgøret fortsatte de to kamphaner, og Anis Slimane endte med at slå Mathias Greve i hovedet, skriver Ekstra Bladet – læs mere om historien her.

Brøndbys kommunikationschef Christian Schultz bekræfter hændelsen til Ekstra Bladet.

– Det er korrekt, at der til dagens træning var en batalje mellem to spillere. Vi arbejder i et miljø, hvor der er stor tænding på til hver træning, og det sker fra tid til anden at nogle grænser bliver krydset, hvilket var tilfældet i dag, skriver han i en sms til Ekstra Bladet.

Ifølge Christian Schultz har både Anis Slimane og Mathias Greve undskyldt til hinanden.

– Begge spillere har umiddelbart efter træningens afslutning haft en snak med cheftræner Jesper Sørensen, hvor de har beklaget og undskyldt overfor hinanden, så vi er videre i teksten.

Relaterede nyheder

Seneste nyt