1964

Brøndby Support: Bakker op om at ramme de få

Brøndby IF - Ob 2-0

Brøndby Support hilser de nye tiltag fra Divisionsforeningen velkommen. Fanklubben meddeler videre, at de hilser alle tiltag velkommen, som har til formål at holde personer, der har brudt loven og stadionreglementet ude af stadion.

Divisionsforeningen har indført en række tiltag mod Brøndbys fans på udebaneture for at undgå lignende episoder, som vi har været vidner til i de seneste uger.

Læs også: Mulig kæmpestraf: Brøndby kan risikere at miste udebanefans resten af sæsonen

Brøndby Support har i forlængelse heraf udgivet et længere skriv på deres hjemmeside, hvor de hilser de nye tiltag velkommen, hvilket betyder, at man for fremtiden skal vise et person-ID for at tilgå sig Brøndbys udebaneafsnit.

– Brøndby Support tager klart afstand fra vold og hærværk. Det bør og skal IKKE være en del af det at følge sit hold. Vi bakker generelt op om tiltag rettet mod at holde personer, der har brudt loven og stadionreglementet ude af stadion, skriver de på deres hjemmeside.

Læs også: FCK undersøgte mulighed for alternativ: Fansene ønskede ikke at tage til Brøndby

Brøndby Support giver derudover udtryk for, at de har fuldt forståelse for, at både Divisionsforeningen og klubben agerer – og de glæder sig over, at man kan få udryddet de få, der laver ballade.

– Vi har forståelse for, at klubben er tvunget til at agere, og er blevet pålagt – i en periode – at gøre brug af navn på billet og sammenholde disse med karantænelister af divisionsforeningen. Vi er derudover rigtigt glade for, at klubben har valgt at tage et yderligere tiltag i brug og har investeret i et mobil ansigts-genkendelsessystem, som matcher det, vi allerede i dag har på hjemmebane til at tage med på udebane, lyder det og fortsættes:

– Det kan være med til at sikre, at de personer, som klubben har på sin karantæneliste identificeres og afvises ved indgangen. Vi bakker op om dette tiltag, ligesom vi bakker op om tiltag, der forbedrer sikkerheden på de danske stadions, fokuserer på at ramme de få og forhindre yderligere episoder.

Du kan læse mere om hvilke konsekvenser de nye tiltag kan få for Brøndbys fans HER.

Redaktionen anbefaler…
1. Vilde Brøndby-byture midt i nedrykningskamp: Smidt ud af LA Tequila Bar
2. Raser mod hooligans: Taler ud om voldsomt overfald
3. Stort drama: Alpha overvejer at nedlægge sig selv
4. Vild, vildere, Salech: Fire mål på tre kampe
5. Præsenterer delårsrapport: Pænt overskud i Brøndby IF