Brøndby er angiveligt tæt på en midtbaneforstærkning i form af den tidligere OB’er, Mads Frøkjær.
Brøndby forstærker midtbanen.
Ifølge Bolds oplysninger er Benjamin Schmedes tæt på at lukke en aftale med Preston North End om en transfer af Mads Frøkjær.
Læs også: Ejdum koster kassen: Brøndbys afviste bud lød på 15 mio. DKK
Forhandlingerne pågår fortsat, men klubberne er tæt på at være enige om en pris på den danske midtbanespiller.
Prisen oplyses ikke.
Mads Frøkjær har en fortid i Superligaen, hvor han frem til sommeren 2023 repræsenterede OB.
Han blev solgt til Championship-klubben for et beløb på den gode side af 10 millioner kroner.
I den næstbedste engelske række står han noteret for 97 kampe og syv mål.
Han er 26 år.
Læs også: Medier: Brøndby jagter Lyon-midt












