1964

Rygte: Brøndby trækker sig – Henter ikke Christian Sørensen

Carsten V. Jensen, fodbolddirektør [P7892](Brøndby IF), Niels Frederiksen, cheftræner [P7881](Brøndby IF)

Dette er en rygtehistorie

Brøndby IF bød tidligere på ugen omkring 3,5 millioner kroner for Viborg FF’s Christian Sørensen, men buddet blev afvist, og en transfer er død, fortæller den danske transferguru, Søren Sorgenfri i sin seneste Transfer Talk.

Det har været en prioritet for Brøndby IF at få hentet en back ind, eftersom man er svagt besat på især venstrebacken, hvor det eneste åbenlyse valg er den skadede Blás Riveros, som er ude frem til minimum oktober.

Carsten V. Jensen sendte et bud afsted til Viborg FF i håbet om at lande den 30-årige profil Christian Sørensen, som har været i glimrende form for de grønblusede.

Buddet på 3,5 millioner kroner blev dog afvist, kunne Ekstra Bladet afsløre. Avisen kunne samtidig tilføje, at Viborg FF’s sportschef Jesper Fredberg krævede omkring det dobbelte, hvis han skulle sælge venstrebacken til Brøndby IF.

Det lader til at have været den endelige stopklods for en transfer.

Transferjournalisten Søren Sorgenfri oplyser i sin Transfer Talk hos nordicbet.dk, at handlen er død, og at Brøndby IF derfor ikke får tilgang af Christian Sørensen.

Christian Sørensen, der har kontrakt i Viborg FF frem til sommeren 2024, har haft en lidt uvant og meget sen vej til toppen, for det er først i de seneste sæsoner han har. slået sit navn fast i Superligaen.

Mest læste artikler i de seneste ti dage:
1. Brøndby-bud forventes accepteret: Forhandling om løn pågår netop nu
2. Brøndby IF og Viborg FF i dialog om transfer af Christian S.
3. Kort tid til deadline: Brøndby IF jagter TRE nye forstærkninger
4. Nu skal Brøndby vælge: Helenius og Omoijuanfo koster det samme
5. Pludselig stod Wass på træningsbanen: ‘Ville ikke sætte gang i nogle rygter’