1964

broendbyforfan.dk vurderer: De kan alle forlade Brøndby i de kommende uger

Carsten V. Jensen, fodbolddirektør [P7892](Brøndby IF)

Carsten V. Jensen har proklameret, at Brøndby formentlig siger farvel til et par spillere i de kommende uger. broendbyforfan.dk går truppen i sømmene og giver lidt råd til fodbolddirektøren.

Brøndbys fodbolddirektør Carsten V. Jensen fik hentet par nye profiler til startopstillingen i form af Håkon Evjen og Rasmus Lauritsen, mens også Frederik Winther kom til på en lejeaftale.

En af de store målsætninger i januars transfervindue var dog at få slanket ud i truppen og solgt ud af overskudslageret, men den disciplin mestrede Carsten V. Jensen langt fra.

Anfører Andreas Maxsø, forsvarsmakkeren Sigurd Rosted og reserven Peter Bjur var de eneste, der forlod Brøndby i et vindue, som på mange måde må kategorieres som status quo.

Der er dog en livline, som fodbolddirektøren vil gøre brug af – nemlig muligheden for at sælge eller udleje til klubber i lande, hvor transfervinduet stadig er åbent.

broendbyforfan.dk har kigget den 29-mands store trup igennem og kommer med et par helt konkrete råd til Brøndby-bossen.

Jens Martin Gammelby, som har kontraktudløb til sommer. Der har været rygter om, at et skifte til både Norge og Sverige, mens en ophævelse i Brøndby også har været nævnt.

Det mest ideelle ville være, at en skandinavisk klub vil betale en mindre sum, så man kan strege hans navn på lønningslisten i de næste fem måneder.

Også det centrale forsvar bør have Carsten V. Jensens fokus, for Brøndby står i øjeblikket med fem stoppere til to pladser, og det er én for meget.

Det lader til, at Brøndby vil satse på lejesvenden Frederik Winther, nyindkøbet Rasmus Lauritsen og storspillende Kevin Tshiembe.

Derfor vil det give mening, at enten Henrik Heggheim eller Frederik Alves får et halvt år på lån, så deres udvikling ikke går fuldstændig i stå med manglende spilletid.

Længere fremme i banen ligger det også til højrebenet at sige farvel til Oskar Fallenius, som er langt fra holdet i Brøndby – både salg og leje bør være i spil.

Carl Björk og Marko Divkovic har også været på vippen i Brøndby, men de to offensivspillere har vist pæne takter i pre-season og bør få chancen i foråret.

Alternativt kunne en udlejning af Carl Björk være i spil, da klubben råder over andre offensive kræfter som Ohi Omoijuanfo, Simon Hedlund og Mathias Kvistgaarden.

Det store salg kan også lure lige om hjørnet, for Anis Slimane har tidligere været rygtet til tyrkisk fodbold, hvor transfervinduet er åbent frem til den 8. februar.

Den tunesiske landsholdsspiller vil gerne videre, så hvis det rette bud kommer fra en tyrkisk klub, skal Carsten V. Jensen klaske ham afsted.

Alt over 20 millioner bør være tilfredsstillende.

UD: Jens Martin Gammelby, Henrik Heggheim ELLER Frederik Alves, Oskar Fallenius og Anis Slimane.

Transfervinduet er stadig åbent i blandt andet Norge, Sverige, Tyrkiet og USA.