1964

Brøndbyfans løfter stemningen til Derby: Men det bliver ikke som Alpha

Skærmbillede 2023-04-18 kl. 18.38.37

Foto: @maybrittdk/Twitter

Både visuelt og vokalt kommer Sydsiden til at præsentere sig pænt søndag eftermiddag til sæsonens sidste Derby.

Brøndby Stadion er ikke, som vi har kendt den i mange år, hvor Alpha har styret stemningen med hård hånd.

Men i de seneste kampe har der været opløftende tendenser på tribunen med unge drenge, der har sørget for at løfte det vokale betydeligt.

Og i fremtiden er der bedre forudsætninger for dem.

For nyligt bragte broendbyforfan.dk en artikel om, at der var indsamlet hele 18.000 kroner til at løfte stemningen på Brøndby Stadion – helt specifikt til derbykampen mod FC København.

Det beløb er siden steget markant.

Der er nemlig blevet indsamlet hele 30.000 kroner, som er det maksimale beløb, man kan indsamle i én MobilePay-box på et år.

Det fortæller den inkarnerede Brøndbyfan Maybritt, som har været inde over indsamlingen, og som også selv har måtte spæde et par 1000 til af egen lomme.

– Der er brugt 32.768 kroner på forskellige ting, der skal bidrage til at skabe visuel og auditiv stemning, fortæller hun til broendbyforfan.dk.

Selvom det er et pænt beløb, der er blevet købt ind for, har det ikke været nogen nem proces. For det er ikke billigt at købe stemningsskabende udstyr.

Og søndag bliver det heller ikke, som når Alpha ruller de store tifoer ud.

– Det har været en øjenåbner at se, hvor dyrt ting er. Hvis man skal lave de store bannere, som Alpha lavede. Ja, så taler vi jo flere 100.000 kroner, siger hun og tilføjer:

– Og uger eller måneders forberedelse. Mange af tingene kommer også fra udlandet med flere ugers ventetid, så vi har været i kapløb med tiden.

Læs også: Står bag ny fanbevægelse i Brøndby: Vi er kun midlertidige afløsere for Alpha

Donation fra FCK-fan

Det er Brøndbyfans fra nær og fjern, der har spædet til boksen, men der kom også en lidt uventet donation ind.

Nemlig fra en FC København-fan.

Vedkommende sendte 19.92 kroner i retning mod boksen med teksten:

– Hader BIF.

De 19,92 kroner er naturligvis en henvisning til FC Københavns stiftelse i 1992.

Men ellers er det Brøndbyfans, der har betalt til boxen, og der har været opbakning ud over det sædvanlige.

– Det er overvældende så flot opbakning, der har været. Og selvom det er svært at købe det helt store for 30.000, så kan det stadig gøre en forskel, mener vi.

Der er kampstart mellem Brøndby og FC København søndag kl. 16.00.

Læs også: Ny Brøndby-capo: Det gik bedre, end jeg turde håbe på

Relaterede nyheder

Seneste nyt