1964

Brutalt: Brøndby-fan fik kraniebrud og brækkede armen på Sydsiden efter uenighed om Vallys-behandling

Brøndby IF - Ob 2-0

Ekstra Bladet skriver, at hooligans fra Alpha bankede en Brøndby-fan på Sydsiden, som fik kraniebrud og brækkede sin ene arm. Angiveligt fordi denne Brøndby-fan præsenterede Alpha for en fuckfinger for at vise sin utilfredshed med fangrupperingens behandling af Nicolai Vallys.

Der har været trukket mørke skyer over Brøndby IF’s fanmiljø i de seneste måneder, hvor især Alpha, som er klubbens mest magtfulde fangruppering på Sydsiden, har trukket negative overskrifter.

Nu følger endnu en chokerende episode.

Ekstra Bladet kommer denne søndag med en stor artikel, hvori de beskriver, hvordan hooligans fra Alpha skulle have overfaldet en Brøndby-fan på Sydsiden i forbindelse med kampen mod Randers den 11. september.

Det skete som følge af uenigheder om klubbens nye spiller, Nicolai Vallys, som Alpha havde nægtet at hylde i debuten i Horsens, mens de heller ikke ville synge til ham i hjemmebanedebuten mod Randers, fordi de mener, at han er fan af rivalerne fra FC København.

Til den omtale hjemmekamp mod Randers valgte Alpha-grupperingen dog at overlade capotårnet til to andre Brøndby-fans, som fik lov til at starte en fællessang til rekordindkøbet, der var skiftet få uger før fra Silkeborg IF.

Det var dog ikke alle Brøndby-fans, der var begejstret over Alphas ageren den eftermiddag.  

Ifølge Ekstra Bladet valgte en Brøndby-fan at give Alpha ‘fuckfingeren’, efter de havde meddelt, at de ikke ville tiljuble Nicolai Vallys.

Avisen har været i kontakt med et øjenviden, som fortæller, at denne Brøndby-fan derefter blev passet op af en håndfuld hooligans, der var iført trøjer påtrykt Alpha Brøndby og Alpha Ungdom.

– De tæsker ham og smider ham ned ad betontrapperne, så han får kraniebrud og en brækket arm. På vej ned over tribunen rammer han yderligere to uskyldige piger, som tydeligvis også kommer til skade, fortæller øjenvidnet til Ekstra Bladet.

Øjenvidnet siger videre, at han før har set overfald på Sydsiden, men at denne voldsepisode var af meget rystende karakter. Han ønsker ikke at stå frem med navn, da han jævnligt kommer på Sydsiden.

Københavns Vestegns Politi bekræfter, at de efterforsker voldssagen på Sydsiden, men at de ikke kender til de unge pigers skader. 

Derudover har de ikke yderligere kommentarer af hensyn til efterforskningen.

Hverken capoen fra Alpha eller Brøndby IF har reageret på Ekstra Bladets henvendelse om en kommentar til ovenstående.

OPDATERET: Alpha tager stærkt afstand fra Ekstra Bladets historie. Læs mere HER.

Redaktionen anbefaler…
1. Ni spillere kan forlade Brøndby IF: Profilerede navne står foran kontraktudløb
2. Stort drama: Alpha overvejer at nedlægge sig selv
3. Brøndby IF tæt på at blive solgt: Men Jan Bech bliver
4. Retssag mod Riveros: Ekskæresten kræver stort beløb
5. Arsenal i kontakt med Lindstrøm: Koster 144 millioner kroner