Carsten V. Jensen er åben for at rydde op i truppen, men det er ikke en nem øvelse, for det kræver, at spillerne fra overskudslageret er interesserede i at skifte.
Brøndby har en meget stor trup, og derfor har det længe været en prioritet at få ryddet op i overskudslageret på Vestegnen.
Det lykkedes Carsten V. Jensen at skippe Peter Bjur videre i januars transfervindue, mens der også blev fundet en ny arbejdsgiver til løntunge Sigurd Rosted.
Fra overskudslageret blev Jens Martin Gammelby også for nyligt sendt videre, men ellers er Brøndbys fodbolddirektør ikke helt kommet i mål med sin store oprydningsøvelse.
Og det er der måske en grund til.
Carsten V. Jensen indikerer nemlig ifølge Tipsbladet, at der er flere spillere, der ganske enkelt ikke ønsker at forlade Brøndby.
– Der er generel interesse for vores spillere, men man kan ikke flytte spillere, uden at spilleren selv ønsker det, siger han lettere kryptisk.
Brøndbys fodboldboss vil dog ikke afvise, at der kan ske noget på afgangssiden i de kommende dage og uger.
– Det kan godt ske. Der er vinduer, der er åbne, og vi har en stor trup, så det vil jeg ikke afvise.
Brøndby sagde også farvel til Andreas Maxsø, men det var en spiller, som man havde håbet på at beholde. Den nu tidligere Brøndby-anfører er skiftet til Colorado Rapids.
Relaterede nyheder

Hedlund sagde nej til sin tidligere klub og andre svenske bejlere inden ny BIF-kontrakt

Medie afslører: Brøndby har allerede fået over 100 millioner kroner for Jesper Lindstrøm
Seneste nyt

Få overblikket: Sådan har Brøndby klaret det mod de øvrige top 6-hold i denne sæson
Jesper Dall

Vidste du, at...
... broendbyforfan.dk har en transfersektion, hvor du kan se alle transfernyhederne samlet ét sted?