1964

Carsten V. Jensen tager stort ansvar for krisen

Carsten V. Jensen, fodbolddirektør [P7892](Brøndby IF), Niels Frederiksen, cheftræner [P7881](Brøndby IF)

Brøndby IF’s fodbolddirektør Carsten V. Jensen tager et stort ansvar for den situation, klubben befinder sig i. Han afviser dog, at det var muligt at handle tidligere i transfervinduet.

Brøndby IF er i stor krise i Superligaen, hvor Niels Frederiksen og co. i øjeblikket skal bekymre sig mere om overlevelse end målsætningen om top 3.

 

Cheftræner Niels Frederiksen har fået store hug i medierne, men fodbolddirektør Carsten V. Jensen erkender, at han også står med et meget stort ansvar – måske i virkeligheden det største.

– I den sidste ende er det mig, der står med hovedansvaret på det sportslige område. Så ja, jeg har et stort ansvar for tingenes tilstand, siger han i et interview med Ekstra Bladet.

I sommerens transfervindue investerede Brøndby IF over 50 millioner kroner på nye spillere, hvor Daniel Wass, Ohi Omoijunafo og Nicolai Vallys alle kom til sent i transfervinduet – de to sidstnævnte på transfervinduets sidste dage.

Læs også: Afsløring: Tyske klubber sværmer om Mads Hermansen

Det var dog ikke muligt at lukke de aftaler før, fortæller fodbolddirektøren.

– Bortset fra Sebulonsen var de spillere, vi hentede ind af forskellige årsager, ikke tilgængelige tidligt i vinduet. Vi er ikke blandt de største fisk i vandet i fodbold-Europa og kan derfor ikke frit vælge, hvornår vi vil handle, men ja, vi er da enige om, at jo før noget er på plads i et transfervindue, jo bedre, siger han.

Generelt om situationen i klubben fortæller Carsten V. Jensen, at den er dybt alvorlig, og at man er bekymrede for tingenes tilstand. Læs de kommentarer her.

 

Redaktionen anbefaler…
1. Alpha-capo om Vallys-historie: ‘Han må løbe hvorhen, han vil’
2. CV ville ikke stille op til interviews efter skuffelse på hjemmebane
3. Rørt Ohi bemærkede Sydsidens sang og banner: Wow!
4. Sportsaviser frygter for Niels Frederiksens job efter ny skuffelse
5. Niels Frederiksen efter spørgsmål om fremtiden: Glad for at være her