1964

Rygte: Jesper Sørensen meldes som ny Brøndby-cheftræner

Brøndby IF - Agf 1-0

Trænernyt

En kæmpe bombe kan snart detonere på den københavnske Vestegn, for Disocverys Mette Cornelius beretter på sin Twitter-profil, at flere vandrør siger, at Jesper Sørensen bliver ny cheftræner i Brøndby.

Brøndbys trænerjagt lader til at have taget en voldsom drejning, for det bliver efter alt at dømme alligevel ikke en udlænding, der overtager den cheftrænerstol, som Niels Frederiksen forlod i november.

Discoverys fodboldvært Mette Cornelius skriver nu på sin Twitter-profil, at meget peger i retning af, at det bliver den tidligere Brøndby-assistenttræner og nuværende U/21-landstræner, Jesper Sørensen, der bliver ny chef i Brøndby.

Jesper Sørensen forlod Brøndby i august 2021, da han landede jobbet som landstræner for Danmarks U/21-hold, og tidligere på måneden forlængede han sågar sin aftale med DBU frem til 2024.

Nu vender han angiveligt retur til Brøndby.

Det vil være en kæmpe overraskelse, da enslydende meldinger har sagt, at Brøndby ville præsentere en tysk cheftræner, og her har Frank Kramer og David Wagner været meldt som de varmeste bejlere.

I de seneste dage er broendbyforfan.dk dog blevet bekendt med, at en anden dansk cheftræner også har været oppe at vende i Brøndby, da Mike Tullberg ifølge vores oplysninger har været i kontakt med de blå/gule helt til det sidste.