1964

Christian Cappis tæt på Brøndby-exit

Carsten V. Jensen, fodbolddirektør [P7892](Brøndby IF)

Christian Cappis er på vej væk fra Brøndby, skriver den amerikanske journalist, Tom Bogert, på sin Twitter-profil.

Christian Cappis skrev i 2021 kontrakt med Brøndby, der hentede den løbestærke midtbanespiller i Hobro IK.

Den unge amerikaner skrev en aftale frem til sommeren 2025, men så længe bliver han ikke på Vestegnen.

Læs også: Frankfurt sænker forventningerne til Lindstrøm-pris: Men Brøndby står til flot millionfortjeneste

Den amerikanske journalist, Tom Bogert, der blandt andet er tilknyttet anerkendte The Athletic, erfarer, at Christian Cappis har gang i sine sidste måneder som Brøndby-spiller.

Ifølge journalistens kilder forlader Christian Cappis nemlig Brøndby efter sæsonen.

23-årige Christian Cappis trives i Brøndby og i Europa, men tiden er kommet til et klubskifte – formentlig for at få mere spilletid.

Læs også: Andreas Pyndt forhandler med Hvidovre om permanent aftale

Midtbanemanden er også usædvanligt langt fra holdet under Jesper Sørensen, der overtog tøjlerne ved årsskiftet.

I de første syv kampe under Jesper Sørensen fik han seks minutter mod Lyngby – ellers varmede han bænken i alle kampe.

Efterfølgende blev det til to indhop af omkring en halv times varighed mod henholdsvis AGF og Randers, inden han i de to seneste kampe også har været bænkevarmer.

Ifølge den amerikanske journalist har der tidligere været amerikansk interesse i Christian Cappis, men der har spilleren selv afvist.

Denne sommer skulle amerikaneren dog være åben for at skifte til en klub i den bedste amerikanske række, Major Soccer League.

Læs også: Medie: Brøndby har AaB-profil på blokken

Relaterede nyheder

Seneste nyt