Brøndbys cheftræner Steve Cooper mener ikke, at dommeren dømte en fair kamp, da man torsdag mødte FC København i et højintenst derby.
Brøndby følte sig i flere nøglesituationer bortdømt af dommer Morten Krogh, da man torsdag aften krydsede klinger med FC København i en direkte duel om deltagelse i Conference League-kvalifikationen til sommer.
Brøndby savnede blandt andet et rødt kort til venstrebacken Marcos Lopez, ligesom især Jordi Vanlerberghe var rystet over, at hans udligning til 2-2 i den forlængede spilletid blev annulleret for offside i opspillet.
Læs også: Vanlerberghe tordner: Hvis du ikke kan se det, holder du flaget nede
Nu udtaler sig Steve Cooper om nederlaget og dommerens betydning for det:
– Jeg har ondt af dansk fodbold, DBU, dommerne og Superligaen generelt, at det skulle afgøres på den måde, siger han og tilføjer:
– Man kan vinde eller tabe, men lad holdene kæmpe en fair kamp og se, hvordan det går.
Ifølge Brøndbys cheftræner var det dommerne, der gjorde, at det ikke blev en fair kamp mellem de to rivaler – og det får Brøndby til at reagere.
– Jeg refererer selvfølgelig til dommerne, og jeg kommer ikke til at sige mere om det, fordi jeg ved, at klubben kommer til at udtale sig om det. Jeg har bare ondt for Superligaen, for det er en god liga, som jeg godt kan lide at være en del af.
Brøndby tabte opgøret med 1-3, da Youssoufa Moukoko i de døende sekunder satte det sidste søm i Brøndby-kisten.
Læs også: Var ikke i BIF-truppen: Nu er Godfrey i startopstillingen mod FC København













