Brøndby er ude af pokalturneringen efter et nederlag til FC Nordsjælland, og cheftræner Steve Cooper mener, at man kun kan bebrejde sig selv.
Brøndby er færdige i dette års Oddset Pokal.
De blågule, der senest vandt turneringen i 2018, røg torsdag aften ud i 1/8-finalen til FC Nordsjælland, der var velspillende hjemme på kunstgræsset.
Læs også: Marko Divkovic kan snart smutte gratis: “Hans største kontrakt”
Efter forlænget spilletid lyste måltavlen 4-2 til Farum-klubben, og ifølge cheftræner Steve Cooper var det de helt rette cifre.
Brøndby lavede nemlig alt for mange fejl, lyder den klare dom fra den rutinerede waliser.
– Præstation var fyldt med alt for mange fejl, og det ville ikke have givet os en sejr i nogen som helst kamp, og slet ikke den, vi stod overfor her til aften. I sidste ende ramte det os. Det må vi indse. Vi kun kan kun bebrejde os selv over det her udfald. Alt for mange gange gav vi bolden væk let, siger han til Tipsbladet.
Brøndbys cheftræner fortæller også, at spillerne gik fra den plan, der var lagt til opgøret på kunstgræsset.
– Taktisk kom vi væk fra vores plan og vi mistede boldbesiddelsen. Når du laver så mange fejl som vi gjorde i aften, så har du en meget lille chance for at vinde nogen som helst kampen og slet ikke den her kamp. Det er sådan, det var.
– Den primære faktor var de fejl, vi lavede igennem hele kampen. Ikke kun i anden halvleg og i den forlængede spilletid, men i hele kampen. I sidste ende kostede det for os.
Brøndbys eneste mulighed for sølvtøj er Superligaen, hvor man indtager 3. pladsen bag AGF og FC Midtjylland.
Læs også: Divisionsforeningen erkender og beklager: Slut med sene søndagskampe til Brøndby














