Brøndby er på markedet efter nye spillere, men timingen skal være den rigtige, fortæller Carsten V. Jensen efter en stille start på transfervinduet.
Det er småt med transferrygter i Brøndby.
Ja, faktisk er ingen medier lykkes med at opsnuse et konkret transferrygte omkring klubben, der ellers har bedyret, at de vil handle markant ind denne sommer.
Om der aktuelt ikke er nogle på vej til Brøndby, eller om Carsten V. Jensen bare holder kortene tæt på kroppen, skal være usagt, men det hele handler om timing.
Det fortæller fodbolddirektøren ifølge Tipsbladet.
– De spillere, som kan styrke Brøndby markant på det her tidspunkt, vil også have andre muligheder. Der er stor konkurrence. Derfor handler det meget om timing.
Det er dog stadig en prioritet at hente spillere. Og arbejdet er i gang.
– Der kan sagtens snart ske noget. Når jeg forlader jer, kan det være, at timingen er rigtig på en af de ting, vi arbejder på, men det kan også være, at der går lidt længere tid.
Anis Slimane på vej væk
Der kommer dog også til at ske noget på afgangssiden.
Et godt bud på en sommerafgang er Anis Slimane.
Den tunesiske landsholdsspiller har været rygtet væk fra Brøndby i de seneste måneder, og hans lejr har gjort det klart, at man arbejder mod et sommerskifte.
Det fortæller Carsten V. Jensen ifølge bold.dk.
– Der har ligesom været tonet rent flag fra hans lejr i forhold til at sige, at det nok er tid til at komme videre.
Brøndbys fodbolddirektør slår dog videre fast, at der endnu ikke er noget konkret på midtbanespilleren, og at man ikke bare forærer ham væk.
Engelsk presse har tidligere berettet om konkret interesse fra Sheffield United, der menes at skulle betale 30 millioner kroner for midtbanespilleren.
Relaterede nyheder

CV: Kun vi ville betale prisen for Vallys – Vil holde på ham resten af karrieren

Brøndby havde legendesøn i kikkerten: Nåede ikke særlig langt i forhandlingerne

Alves gav FC Nordsjælland lang næse efter to timers møde: Ville til Brøndby IF

FCK forsøgte at gafle Brøndbys 15-årige stjerneskud: Tilbød en langt mere attraktiv lønpakke
Seneste nyt
