1964

CV erkender: Dybt alvorlig situation

Carsten V. Jensen, fodbolddirektør [P7892](Brøndby IF), Niels Frederiksen, cheftræner [P7881](Brøndby IF)

Brøndby IF’s fodbolddirektør Carsten V. Jensen erkender, at situationen i klubben er dybt alvorlig, men han tror fortsat på, at han man kan ende i top 6.

Brøndby IF har ligaens tredjestørste budget og har som målsætning at ende i top 3. Men det står ikke mål med virkeligheden, hvor klubben lider.

Efter 11 spillerunder er man på en 10. plads kun to point foran AaB under stregen. En alvorlig situation, erkender Brøndby-boss, Carsten V. Jensen.

– Det vil være arrogant at sige, vi ikke er bekymrede. For det er vi. Og vi tager vores situation dybt alvorligt, siger han i et stort interview med Ekstra Bladet.

Trods de resultatmæssige skuffelser, ser Carsten V. Jensen perspektiver i spillet, der gør, at han tror på, at holdet kan forbedre sig markant.

– Alle ved, vi skal forbedre os. Og vi har travlt. Men vi har en stærk tro og en forventning om, at vi stabiliserer tingene hurtigst muligt. Når vi kigger bag resultaterne den seneste tid, så er der trods alt fremskridt at spore.

Carsten V. Jensen giver slutteligt udtryk for, at han tror, at Brøndby IF klarer cuttet til mesterskabsspillet.

– Jo, det gør vi (ender i top 6 red.), fordi vi ser fremskridt. Udviklingen har været positiv siden transfervinduet lukkede. Så jeg tror vi kommer med i mesterskabsspillet.

Brøndby IF skal søndag aften på en svær opgave på udebane mod Randers, der indtager en andenplads i Superligaen.

Redaktionen anbefaler…
1. Rørt Ohi bemærkede Sydsidens sang og banner: Wow!
2. Sportsaviser frygter for Niels Frederiksens job efter ny skuffelse
3. Hermansen: Vi må ikke lukke tre mål ind på hjemmebane
4. Afsløring: Tyske klubber sværmer om Mads Hermansen
5. Derfor har Alpha så meget magt i Brøndby IF