1964

CV: Sørensen var den klare nummer ét

Jesper Sørensen, assistenttræner [P7883](Brøndby IF)

Trænernyt

Carsten V. Jensen slår fast, at Jesper Sørensen var den klare nummer ét til cheftrænerjobbet i Brøndby. Klubben ønskede dog at være så grundige som muligt, og derfor trak processen ud, da andre kandidater skulle vurderes og evalueres.

Brøndby præsenterede mandag morgen en gammel kending som cheftræner, da Jesper Sørensen blev hentet retur til klubben efter et års tid som dansk U/21-landstræner.

Offentliggørelsen af den nye cheftræner faldt cirka halvanden måned efter, at Brøndby havde sagt farvel til Niels Frederiksen, og der var en helt specifik grund til, at man ikke bare ringede Jesper Sørensen op med det samme.

– Nej, jeg kunne ikke bare have ringet til ham i november og tilbudt ham jobbet der. Så ville vi ikke have gjort vores job godt. Jeg synes, det var vigtigt, at vi som klub kom hele vejen rundt, siger fodbolddirektør Carsten V. Jensen på dagens pressmøde ifølge Nordjyske.

Brøndbys nyslåede cheftræner Jesper Sørensen glæder sig også over, at klubben har været hele vejen rundt for at komme frem til den konklusion, at han er den rette til jobbet.

– Jeg er kun glad for den proces, der har været. Det gør mit ståsted og min platform bedre, end hvis ‘CV’ bare havde ringet dagen efter (Frederiksens afsked red.) og tilbudt mig jobbet. Det ville ikke have været særlig godt funderet, siger Jesper Sørensen.

Og ifølge Carsten V. Jensen var den tidligere assistenttræner den klare nummer ét, da man havde været igennem det stærke felt af kandidater til cheftrænerjobbet.

– Jesper kom ud som den klare nummer ét, men han var blandt et stærkt felt. Det var lidt af planen, at Jesper skulle tilbage. Da vi nåede omkring finalefeltet, var der en god chance for, at Jesper ville være med der, og det kom han så, siger fodboldbossen.

Jesper Sørensen har fået en kontrakt i Brøndby frem til sommeren 2025, og han blev kort efter præsentationen i Brøndby interviewet af Brøndby TV, hvor han blot skulle bruge ét ord til at forklare, hvorfor han sagde ja til et retur: