1964

Journalist: Wass og Brøndby IF har forhandlet personlige detaljer på plads

Carsten V. Jensen, fodbolddirektør [P7892](Brøndby IF), Daniel Wass [P1257] (Danmark)

Dette er en rygtehistorie

Brøndby IF har forhandlet de personlige detaljer på plads med Daniel Wass, melder journalist Farzam Abolhosseini.

Daniel Wass sidder på en stor kontrakt i Atletico Madrid, hvor den danske landsholdsspiller scorer omkring 20 millioner kroner per sæson.

Alligevel er han klar til at afbryde den kontrakt et år før tid, for ifølge flere medier er han på vej til Brøndby IF.

Det har været en stor drøm for den alsidige dansker at vende hjem, og nu ser det ud til, at det sker.

Læs også: CV på desperat jagt: Forsøgte at afskippe Pavlovic

Atletico Madrid skulle være villige til at lade ham gå, hvis de kan hente en afløser for ham, og Brøndby skulle være klar til at lægge en transfersum for ham.

Og selvom Daniel Wass scorer et pænt tocifret millionbeløb hvert år i Atletico Madrid, bliver den personlige del ikke noget problem. 

Transferjournalisten Farzam Abolhosseini rapporterer nemlig i VinduesHviskeren hos Brøndby Lyd, at Daniel Wass har accepteret et kontraktudspil fra Brøndby IF.

– De personlige betingelser er forhandlet på plads. Han bliver lønførende i Brøndby, men han bryder ikke lønstrukturen, afslører transferjournalisten.

Læs også: Her kaster han flasken fra Brøndbys udebaneafsnit

Daniel Wass vil blive ansat på den såkaldte forskerordning, da han har været mere end ti år i udlandet. Dermed vil han have lukrative skatteforhold i Danmark.

Farzam Abolhosseini fortæller ydermere, at han får lov til at skifte, når Atletico Madrid har fundet hans afløser, hvilket klubben arbejder på netop nu.

Læs også: Lige skiftet efter BIF-brud: Ante Erceg færdig i ny klub

Læs også: Tidligere Superliga-profil flirter med Brøndby IF