1964

Danmarks lønkonger: Wass gik fra top-løn til bund-løn

Carsten V. Jensen, fodbolddirektør [P7892](Brøndby IF), Daniel Wass [P1257] (Danmark)

Med skiftet fra Atletico Madrid til Brøndby gik Daniel Wass fra at være blandt de bedst lønnede på det danske landshold til at være den absolut lavestlønnede.

Afgjort. Daniel Wass har tjent kassen på sine mere end 10 år i udlandet, og han tjener et beløb i Brøndby, som kun de færreste tør drømme om.

Men det var alligevel en mærkbar lønnedgang den 33-årige dansker tog, da han i sommer skiftede mægtige Atletico Madrid ud med ungdomsklubben, Brøndby IF.

Ekstra Bladet afslører nu i en længere oversigt over de danske landsholdsspillers lønninger, at Daniel Wass er den lavest lønnede af alle 26 i den danske VM-trup.

Den rutinerede alt-mulig-mand tjener fire millioner kroner årligt i Brøndby, hvilket er under 20 procent af, hvad han tjente i Atletico Madrid.

Daniel Wass tjente nemlig omkring 25-30 millioner kroner årligt i Atletico Madrid ifølge spanske medier.

Det ville placere ham blandt de ti bedst lønnede i den danske VM-trup, skriver Ekstra Bladet.

Avisen erfarer samtidig, at Christian Eriksen er den danske landsholdsspiller, der har den pæneste årsløn. Den ligger på 65 millioner kroner.

Herefter følger Simon Kjær med 55 millioner kroner årligt, mens Joachim Andersen følger tæt efter med 53 millioner kroner i årlig gage.

Daniel Wass erkendte i forbindelse med skiftet hjem til Brøndby, at pengene var underordnet for ham. Den danske landsholdsspiller ønskede at skifte hjem til Danmark, hvor karrieren tog fart. Og man må sige, at han holdt ord.