1964

Medie: Syv storklubber lurer på Jesper Lindstrøm

Dette er en rygtehistorie

Verdens største klubber har snøren ude efter Jesper Lindstrøm, som har været i forrygende form for Eintracht Frankfurt, siden han skiftede til klubben fra Brøndby IF i sommeren 2021.

Den 11. juli 2021 meddelte Eintracht Frankfurt, at de havde købt Jesper Lindstrøm fri af kontrakten med Brøndby IF, og ifølge både tyske- og danske medier lød købsprisen på 52 millioner kroner.

Et regulært scoop set i bagklogskabets lys, for den danske offensivspiller har været en kæmpe gevinst for Eintracht Frankfurt, for hvem han blandt andet har vundet med Europa League med.

Danskerens høje niveau er ikke gået ubemærket hen i fodboldeuropa, hvor den danske landsholdsspiller tiltrækker sig interesse fra den absolutte elite.

Calciomercato beretter, at Manchester City og Arsenal er blandt de interesserede klubber fra England, mens han fra Spanien har en bejler i FC Barcelona, som i det seneste transfervindue blandt andet hentede danske Andreas Christensen.

Avisen rapporterer også, at Serie A-giganterne Juventus, AC Milan og AS Roma jævntligt scouter den tidligere Brøndby-spiller med henblik på et bud.

I Bundesligaen har Jesper Lindstrøm også flere bejlere – blandt andet de mangeårige tyske mestre fra Bayern München, som skulle være imponeret over Jesper Lindstrøms præstationer i Eintracht Frankfurt.

Brøndby IF står til at score mange millioner kroner, hvis Jesper Lindstrøm skifter til en ny klub for et stort beløb, hvilket du kan læse mere om ved at klikke her.

Jesper Lindstrøm, som er en del af Brøndby IF’s Masterclass, leverede tirsdag en historisk scoring for Einracht Frankfurt, da han scorede klubbens første Champions League mål nogensinde.

– Det er ikke mig som klubbens første målscorer i Champions League, der er vigtig, men holdet, fordi de sikrede klubbens første sejr i turneringen, sagde Lindstrøm til klubbens hjemmeside efter sejren over Marseille.