1964

Dommer fastholder: Korrekte domme i Aarhus

sydsiden1

Mikkel Redder glæder sig over, at han havde VAR til at hjælpe sig, da han annullerede Daniel Wass’ scoring. Og så fastholder han, at der ikke var frispark til Mads Hermansen i forbindelse med AGF’s scoring.

Det var ikke uden dramatik, da Brøndby IF søndag aften gæstede AGF i Superligaens 14. runde. 2-2 endte det på måltavlen, men Brøndby IF følte sig uretfærdigt behandlet.

Det har de dog ingen grund til at føle ifølge kampens dommer Mikkel Redder, som fastholder, at det var korrekt, da han annullerede Daniel Wass’ scoring grundet et frispark som Ohi Omoijuanfo begik i opspillet til målet.

– Det er sådan en, man er meget træt af at misse som dommer, og der kan man bare sige tusind tak til VAR, for sådan et mål skal aldrig nogensinde godkendes, når der er en klar forseelse i opspillet, så der leverer VAR et fremragende stykke arbejde, siger dommeren ifølge bold.dk.

Ikke mange minutter senere pandede Patrick Mortensen kuglen i kassen til 2-1, men Mads Hermansen appellerede kraftigt for et frispark, da han følte, at han blev holdt nede.

Mikkel Redder fortæller ligeledes til bold.dk, at han og VAR traf den rigtige beslutning ved ikke at dømme frispark til Brøndby-keeperen.

– I kampen vurderer jeg, at der er tale om en positionskamp, hvor begge spillere har godt fat i hinanden, men for mig ikke nok til en forseelse til nogen af de to – i øvrigt i en kamp, hvor kampens linje har været høj, så derfor godkender vi målet, siger han om den situation.

Mikkel Redder erkender dog slutteligt i interviewet, at han mener, at der er tale om en gråzone i sådan en situation, og at meninger og holdningerne derfor er delte.

Redaktionen anbefaler…
1. 
Efter pokalydmygelse: Niels Frederiksen beholder sit job
2. CV giver spillerne skylden for pokalfadæse
3. Avis: Brøndby fyrer Masterclass-chef
4. Avis afslører grumme detaljer om overfald i Hytten
5. Efter blodigt overfald i Hytten: ‘Det kom ud af det blå’