Brøndbys anfører Luis Binks lægger sig fladt ned efter sin dumhed mod AGF, der endte med at koste sejren.
Brøndby var på vej mod en stor skalp ude mod AGF, da Luis Binks kortsluttede og begik et unødvendigt straffespark på aarhusianernes angriber, Tobias Bech.
Brøndby-anføreren havde tacklet bolden ud til indkast, da han alligevel valgte at hægte AGF-angriberen, hvilket fik dommer Morten Krogh til at pege på pletten.
Læs også: Binks tager skylden: Naturligt for mig at få ham ned
AGF’s Kristian Arnstad eksekverede sikkert, og så måtte Brøndby nøjes med ét point i Thomas Nørgaards Superliga-debut som Brøndby-cheftræner.
Luis Binks var ude at beklage straffesparket i minutterne efter kampen, og på sin Instagram-profil lægger han sig nu fladt ned og undskylder til klubbens fans.
– Undskyld til jer, fans. Første og sidste gang, skriver han.

Bartosz Slisz scorede Brøndbys mål.
Luis Binks, der skiftede til Brøndby sidste sommer fra Coventry, blev forud for denne sæson udnævnt som ny anfører på Vestegnen.
Brøndby møder i næste runde Viborg, der fik en god start på deres Superliga-sæson med en sejr over OB.
Læs også: Pentz glider ud af Brøndby-truppen: Nørgaard overrasker












