1964

Efter hede Brøndby-rygter: Nu taler Daniel Wass endelig

Carsten V. Jensen, fodbolddirektør [P7892](Brøndby IF), Daniel Wass [P1257] (Danmark)

Den danske landsholdsspiller Daniel Wass erklærer sig fint tilfreds i Atletico Madrid, men han er også smigret af interessen fra Brøndby IF.

Daniel Wass er enig med Brøndby IF om de personlige detaljer. Sådan lød meldingen fra B.T.-journalist Farzam Abolhosseini for en uge siden.

Det lader dog ikke til, at en transfer er tæt på for ham, eftersom han de seneste dage har spillet to træningskampe for Atletico Madrid.

Læs også: Anis Slimane spøger i Bayer Leverkusen

Både Brøndbys Carsten V. Jensen og Niels Frederiksen har ellers offentligt udtalt, at man ønsker danskeren hjem og arbejder på sagen.

Nu sætter hovedpersonen, Daniel Wass, endelig selv ord på sin fremtid. Det gør han til TV2 i kølvandet på spaniernes træningskampsejr over Manchester United.

– Jeg er, hvor jeg er, og jeg har en kontrakt. Det var dejligt at spille den her kamp, og jeg spillede også den seneste kamp, så lige nu ser det ud til, at jeg er her. Det er jeg fint tilfreds med, siger han og tilføjer om Brøndbys åbenlyse flirt.

Læs også: Journalist: Wass og Brøndby IF har forhandlet personlige detaljer på plads

– Det er altid dejligt med interesse. Jeg kan ikke sige så meget om det, for jeg ved ikke så meget. Min agent må tage sig af resten, men jeg er glad for interessen. Det er altid godt, men jeg er også et godt sted nu.

Daniel Wass, som har kontraktudløb i Atletico Madrid næste sommer, var et samtaleemne efter torsdagens Brøndby-sejr over Pogoń Szczecin, hvor Niels Frederiksen ikke lagde skjul på, at det var en mand, han gerne ville have.

– Daniel er en rigtig dygtig spiller, det er der ingen tvivl om. Som træner vil man altid gerne have dygtige spillere på sit hold, men jeg kan ikke sige så meget mere, sagde han til bold.dk.

Daniel Wass har været 11 år i udlandet, og derfor vil han kunne komme hjem på en lukrativ forskerordning, hvilket du kan læse om her.

Læs også: Transferkup i Superligaen: ‘Brøndby har virkelig sovet i timen’

Læs også: Derfor trækker Wass-transfer ud

Læs også: Tidligere Superliga-profil flirter med Brøndby IF