Brøndbys keeper Mads Hermansen håber, at stemningen vender retur til Brøndby Stadion efter søndagens ja til værdiaftalen.
Klart størstedelen af Fanafdelingens medlemmer sagde søndag eftermiddag ja til værdiaftalen, som der blev stemt om i Fanzonen ved Brøndby Stadion i bagende sol.
796 ud af 1087 personer stemte ja til aftalen, mens der var blot 86 nej-stemmer. De sidste 205 stemmer var blanke.
At værdiaftalen er blevet stemt igennem, glæder Brøndbys førstekeeper Mads Hermansen, der i et interview med B.T. giver udtryk for, at han håber, det er lig med fans retur på Sydsiden.
– Vi elsker jo vores fans, og vi elsker, at de støtter os i mod og medgang altid. Vi ønsker, at de kommer tilbage og leverer den fantastiske stemning, som de har gjort igennem mange, mange år. Vi håber, de kommer tilbage, siger han til mediet.
Det er dog ikke givet, at stemningen vender retur på fuld styrke, for stemningskaberne fra Alpha er langt fra overbeviste om, at værdiaftalen sikrer Brøndby mod ejerskabet.
Før søndagens afstemning udgav de et længere skriv på deres hjemmeside, hvor de offentliggjorde, at de ville stemme blankt, fordi de fandt værdiaftalen vag og utroværdig.
Alpha har samtidig meldt ud, at de endnu ikke har taget stilling til, om de kommer til at være stemningsskabende fra næste sæson.
Derfor stemte Alpha blankt – og ikke nej
Alpha ønskede ikke at stemme værdiaftalen igennem, men de valgte heller ikke at stemme den ned.
På deres hjemmeside offentliggjorde Alpha fredag, at de ikke ville optrappe konflikten ved at stemme nej.
– Som situationen har udviklet sig, mener vi ikke, at en mobiliseret modstand mod aftalen fra vores side – som kunne betyde, at der samlet blev stemt nej – er den mest konstruktive vej frem, lød det fra dem, mens de tilføjede:
– En mobiliseret modstand fra vores side for et nej til aftaleudkastet, vil blot tilføje mere brænde til det bål, som allerede er i gang med at opsluge alt det, vi kæmper for.
Du kan læse en uddybende forklaringer via Alphas officielle statement, som kan læses her.
Læs også: Alpha oplister fire punkter: Derfor kan vi ikke stemme ja
Relaterede nyheder

Brøndby offentliggør ny stemningsguide til Sydsiden Øvre: Slut med mobiltelefoner
Seneste nyt
