1964

Efter pokalydmygelse: Niels Frederiksen beholder sit job

Carsten V. Jensen, fodbolddirektør [P7892](Brøndby IF), Niels Frederiksen, cheftræner [P7881](Brøndby IF)

Brøndby IF’s cheftræner Niels Frederiksen overlever onsdagens blamage mod Aarhus Fremad, forsikrer Carsten V. Jensen, der freder fynboen.

Brøndby IF har gang i en mildt sagt elendig sæson.

De blå/gule hiver for vejret i Superligaen, hvor de takket være en lille håndfuld resultatmæssig gode kampe stadig har en reel mulighed for at ende i mesterskabsspillet.

Sølvtøj bliver det dog næppe til. Onsdag eftermiddag forduftede den eneste reelle mulighed, da man blev udraderet med 4-0 til 2. divisionsklubben, Aarhus Fremad, i den danske pokalturnering.

En ordentlig streg i regningen. Og det kunne ligne et passende dødsstød til Niels Frederiksen, hvis job har været til heftig diskussion i de seneste uger.

Cheftræneren mister dog ikke sit job som følge af onsdagens pokalfadæse på Riisvangen. Det forsikrer fodbolddirektør, Carsten V. Jensen, i et interview med Ekstra Bladet.

Direkte adspurgt om, hvorvidt han stadig har tillid til den tidligere U/21-landsholdstræner, svarer CV.

– Ja, det har jeg. For Niels er her også i dag.

Avisen følger op på det svar ved at forholde fodbolddirektøren til det faktum, at flere fans mener, at det er på tide at skifte ud på trænerposten. Det forstår han umiddelbart godt.

– Ja, det kan jeg godt forstå. De ting, bliver jo altid vendt, når det går mindre godt. Så det, synes jeg, er helt naturligt, at det bliver diskuteret.

Carsten V. Jensen erkender, at nederlaget til Aarhus Fremad var en stor streg i regningen, men han mener stadig, at man har set fremgang siden sommerens sene handler.

– Vi har haft fremgang, siden vinduet lukkede og frem til nu. Men det er klart, at sådan et slag, som vi fik i går, trækker negativt, fortæller han videre.

Niels Frederiksen har kontraktudløb i Brøndby IF til sommer. Han har været i klubben siden sommeren 2019, og han har ført klubben til et dansk mesterskab.

Redaktionen anbefaler…
1. Alpha undskylder: ‘Stjal’ sæsonkortholderes faste pladser
2. Forfærdeligt: Blodigt overfald i ‘Hytten’
3. Splittelse i fanmiljøet: Alpha trækker sig midlertidigt
4. Slukøret Ohi: Fodbold er brutalt
5. Brøndby-capo står frem: Her er hans svar efter dramatisk søndag