1964

Ekstra Bladet: Ti spillere på vippen i Brøndby

broendby-if-2048x1366

En større udrensning ventes i Brøndby IF, hvor Carsten V. Jensen skal gøre truppen til mesterskabskandidat. Ifølge Ekstra Bladet er mindst ti spillere på vippen.

Brøndby IF er kommet på amerikanske hænder, efter investeringsfonden Global Football Holdings har købt aktiemajoriteten i klubben.

I forbindelse med opkøbet har Brøndby IF udtalt, at de skal være en skandinavisk magtfaktor, og at de skal geare op, så de kan spille fast med om mesterskabet og de europæiske pladser.

Det betyder, at truppen skal have en ordentligt overhaling, og broendbyforfan.dk gennemgik for nyligt truppen og identificerede de spillere, der skulle kæmpe for deres Brøndby-fremtid i næste måned.

broendbyforfan.dk mener: Disse spillere kæmper for deres fremtid i Brøndby

Ekstra Bladet skriver nu også i et længere indlæg, at Brøndby IF gør klar til udskiftning, og de nævner hele ti spillere, som er på vippen i klubben efter Global Football Holdings indtog.

Avisen spår, at forsvarsspillerne Sebastian Sebulonsen, Sigurd Rosted, Jens Martin Gammelby, Henrik Heggheim alle kan blive ofret til sommer, mens også midtbanespillerne Peter Bjur og Joe Bell kan have i gang i deres sidste sæson i klubben.

Offensivt spår mediet, at de unge angribere Marko Divkovic, Oskar Fallenius og Carl Björk alle må finde andre græsgange, mens der også sås tvivl ved Simon Hedlund, der har kontraktudløb i sommeren 2023.

– Aftalen står til udløb til sommer. Der kunne være en mening i at forlænge med ham. For han har et fantastisk topniveau, er en af ligaens dygtige dybdeløbere. Men der har det seneste år også været mange udsving. Han fylder 30 næste gang, så det er naturligt, hvis han gerne vil forsøge at score den sidste store kontrakt her mod slutningen af karrieren, skriver avisen om den svenske angriber.

Hele Ekstra Bladets gennemgang kan læses her.

Brøndby forventes at gå shop-amok

Ifølge B.T. vil Brøndby IF allerede til januar vise muskler på transfermarkedet, hvor Carsten V. Jensen forventes at hente 2-3 nye spillere til startopstillingen.

Det kan du læse mere om her.

Samme medie beretter, at Bournemouth-danskeren Emiliano Marcondes er på Carsten V. Jensens blok, hvilket han også var i sommerens transfervindue.

Vinterens transfervindue åbner ved årsskiftet og løber hele januar måned.

Redaktionen anbefaler…
1. 
Lokalmedie: Viking FK vil hive Bell hjem fra Brøndby IF
2. Medie: Brøndby har Randers-profil på blokken
3. Medie: Brøndby IF kan slå transferrekord til januar
4. Afsløring: Tyske klubber sværmer om Mads Hermansen
5. Medie: Brøndby kæmper mod FCK, AGF og Ajax om svensk keeper