1964

CV: Ny cheftræner er på plads senest den 9. januar

Carsten V. Jensen, fodbolddirektør [P7892](Brøndby IF), Daniel Wass [P1257] (Danmark)

Brøndbys fodbolddirektør Carsten V. Jensen fortæller, at man går efter at have en ny cheftræner på plads inden opstart den 9. januar.

Brøndby meldte tidligere på måneden ud, at man var blevet enig med Niels Frederiksen om at ophæve samarbejdet et halvt år før tid.

Dermed sluttede 3,5 års godt samarbejde, som har budt på mange op- og nedture, men som nåede et utroligt højdepunkt med mesterskabet i maj 2021.

Afskeden med Niels Frederiksen blev samtidig starten på en intens jagt på hans afløser, og selvom der arbejdes hårdt i kulissen, har det været småt med offentlige rygter.

Faktisk har der ikke været et eneste seriøst rygte om en mulig ny Brøndby-træner, men arbejdet er i den grad i gang.

Det forsikrede Carsten V. Jensen på tirsdagens ekstraordinære generalforsamling i Brøndby. Det skriver Sjællandske Nyheder.

– Vi er selvfølgelig gået i gang med den proces, og det er rigtigt, at der altid ligger en bruttoliste et sted og rumsterer. Den er vi selvfølgelig gået i gang med at arbejde med, sagde Carsten V. Jensen.

Brøndby har ingen betydningsfulde kampe tilbage i 2022, og derfor har Carsten V. Jensen umiddelbart arbejdsro, men man vil gerne lukke en aftale med en ny træner så hurtigt som muligt.

Og senest den 9. januar, hvor Brøndby påbegynder pre-season forud for den nye sæson.

– Vi har en deadline, der hedder, at vi skal have en træner på plads, inden vi starter op den 9. januar. Vi er godt i gang, og jeg er sikker på, vi har en fin kandidat.

Det bliver første gang, at Carsten V. Jensen skal udpege en ny cheftræner som Brøndby-boss. Niels Frederiksen blev nemlig ansat få uger, før CV tilsluttede sig Brøndby i sommeren 2019.

Brøndby har planlagt tre pre-season kampe mod Næstved, Hvidovre og Elfsborg, mens man i den kommende tid først møder Milwall og derefter Tenerife.