1964

Få afviste fans: Ingen ballade i Randers

Brøndby IF - Ob 2-0

Østjyllands Politi fortæller, at der ikke var noget ballade omkring Cepheus Park i forbindelse med søndagens kamp mellem Randers FC og Brøndby IF.

Brøndby IF har fået frataget udebanefans i resten af 2022 efter flere kampe med stor ballade.

Det kulminerede den 18. september i forbindelse med udekampen mod Viborg FF, hvor Brøndbys fans overfaldt vagter og politi på stadion, mens de samme aften overfaldte en gruppe FC København-fans på en rasteplads.

Læs også: CV har tillid til Niels: ‘Ellers havde han ikke været her i dag’

Søndagens opgør mod Randers FC var den første kamp uden udebanefans for Brøndby IF, og derfor var der stadig en stor frygt forbundet med sanktionen.

Derfor valgte Randers FC at hyre såkaldte Brøndby-spottere, som skulle udpege eventuelle Brøndby-fans på Cepheus Park, men det blev slet ikke så alvorligt, som man kunne have frygtet.

Læs også: Uberørt Niels Frederiksen: Skal nok komme videre, hvis jeg en dag bliver fyret

Østjyllands Politi oplyser til TV2 ØSTJYLLAND, at der blev afvist fem Brøndby-fans ude foran Cepheus Park, men ellers var der ikke noget at berette om.

– Det er foregået helt stille og roligt. Der var ingen ballade overhovedet, siger Morten Hansen, der er vagtchef ved Østjyllands Politi.

Et dejligt kapitel i den efterhånden mørke bog om Brøndby IF’s fanbase i 2022. Også på banen var der gode nyheder for de blå/gule.

Niels Frederiksens tropper nappede nemlig en sejr på 3-2 efter scoringer fra Andreas Maxsø, Simon Hedlund og Kevin Tshiembe.

Redaktionen anbefaler…
1. Alpha-capo om Vallys-historie: ‘Han må løbe hvorhen, han vil’
2. CV ville ikke stille op til interviews efter skuffelse på hjemmebane
3. Rørt Ohi bemærkede Sydsidens sang og banner: Wow!
4. Sportsaviser frygter for Niels Frederiksens job efter ny skuffelse
5. Niels Frederiksen efter spørgsmål om fremtiden: Glad for at være her