1964

Pyndt færdig i Brøndby: ‘Der har vitterligt ikke været nogen kontakt’

brøndby if

Lejesvenden Andreas Pyndt melder sig selv færdig i Brøndby, efter klubben ikke har kontaktet ham trods få måneder til kontraktudløb.

Andreas Pyndt skiftede sidste sommer på en lejeaftale fra Brøndby til Hvidovre, hvor han har været en af profilerne i klubbens jagt mod oprykning til Superligaen.

Den 22-årige midtbanespiller står noteret for fem mål og syv assists i 26 kampe.

Læs også: Andreas Pyndt har ikke hørt fra CV og Brøndby

Derfor har der været spekulationer om, hvorvidt han kunne få en rolle i Brøndby, selvom han står foran kontraktudløb efter lejemålets afslutning.

Men det skal man ikke forvente.

Brøndby har slet ikke kontaktet Andreas Pyndt, som derfor drager den konklusion, at han er færdig hos de blå/gule.

– Jeg har ikke hørt noget fra Brøndby, så det er ikke rigtig en mulighed, siger han til Tipsbladet, da han bliver spurgt, om det er en mulighed at fortsætte i Brøndby.

Han tilføjer:

– Der har vitterligt ikke været nogen kontakt. De ønskede mig held og lykke, da jeg tog afsted, og så har der egentlig ikke været noget siden.

Læs også: Massiv udskiftning: 12 spillere kan blive skrottet i Brøndby

Han bekræfter videre i interviewet, at det er fair at sige, at han ikke har nogen fremtid i Brøndby, og han lægger ikke skjul på, at det undrer ham lidt, at der ikke har været nogen kontakt mellem ham og klubben.

– En eller anden form for kontakt havde jeg forestillet mig, der ville være, men de har valgt at gøre det sådan. Det tager jeg ikke så tungt. Der en sjov verden – fodboldverdenen.

Andreas Pyndt afslører videre til Tipsbladet, at han nu er i dialog med Hvidovre om en aftale fra næste sæson, hvor klubben efter alt at dømme skal spille i Superligaen.

Hvidovre er syv point foran SønderjyskE på andenpladsen.

Relaterede nyheder

Seneste nyt