Fanafdelingen er åben for at vende tilbage til forhandlingsbordet, men det kræver, at der bliver tale om en reel bindende aftale.
Fanafdelingen meldte for kort tid siden ud, at de har afbrudt forhandlingerne om en værdiaftale med Global Football Holdings.
Det kommer som et lyn fra en klar himmel, efter der har i den seneste tid har været positive meldinger om at nå til enighed.
Læs også: Brøndby-anfører i chok: Jeg skammer mig
Fanafdelingen begrunder det med, at GFH pludselig har ændret præmis, fordi de ønsker, at der skal være tale om et statement snarere end en bindende aftale.
Hvis GFH vender tilbage til udgangspunktet om at forhandle om en juridisk bindende aftale, er Fanafdelingen klar til at genoptage forhandlingerne.
– Vi er selvsagt parat til at komme tilbage til forhandlingsbordet, hvis der igen – som det har været grundlaget og forudsætningen hele tiden – er tale om en reel bindende aftale mellem minimum to parter, skriver Fanafdelingen på deres hjemmeside og tilføjer:
– Det vil være det bedste for klubben og fans, hvis vi kan indgå en gensidig forpligtende aftale.
Læs også: Hvad sker der? Katastrofe på banen og på tribunen
Nicklas Lagerstorf, der har en stor stemme i Brøndbys fanmiljø, har også sat ord på de nedbrudte forhandlinger.
Han erklærer sig trist og skuffet, hvilket du kan læse mere om her, men han bekræfter også på sin Twitter-profil, at der er sat en lille dør på klem.
– Jeg håber, at forhandlingerne på et tidspunkt kan genoptages. Det her skal være en aftale – ikke et statement.
Læs mere om de nedbrudte forhandlinger her.
Relaterede nyheder

Juridisk- eller ikke-juridisk bindende: Fanformand forklarer forvirring om værdiaftale
